Opgang til Opgang har skabt mere trivsel for beboerne

Det virker at have fokus på hele familiens trivsel, når mor og far går på arbejde

Det er erfaringerne fra projekt Opgang til Opgang, som siden 2019 har hjulpet langtidsledige forældre i Gellerup ind på arbejdsmarkedet. Projektet har været støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 23,4 millioner kroner.Projektet er nu slut og projektet har aflagt rapport. De fortsætter dog året ud for de borgere, der allerede er i gang med at få hjælp. Projektet har hørt til på Gudrunsvej 78, ved siden af det gamle bibliotek og har derfor også været tæt på deres målgruppe.

Når man er forælder og ikke har haft et arbejde længe, kan det være svært at finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Særligt hvis man har dårligt helbred, økonomiske udfordringer eller børn, der mistrives og er fraværende i skolen.

I projekt Opgang til Opgang har kommunale medarbejdere banket på døren hos 62 familier i Gellerup, for at spørge, hvordan de bedst kan hjælpe forældrene i arbejde og familierne til bedre trivsel. Og den innovative familie- og beskæftigelsesindsats virker. Det bekræfter en ny evaluering. Over halvdelen af forældrene i projektet er kommet i job eller uddannelse, og børnenes fravær i skolen er faldet med mere end 25 procent.

”I Opgang til Opgang udvikler vi velfærden sammen med familierne. Vi banker på hos den enkelte familie og tager os tid til at lytte til forældrenes beskrivelse af, hvordan vi bedst kan hjælpe dem til en hverdag med job. Nogle gange viser det sig, at indsatsen skal kombineres med andre tiltag, for eksempel at få styr på rygsmerter eller hjælpe et barn til en fritidsaktivitet,” fortæller Anders Winnerskjold, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

Samtidig fortæller familierne, at de har fået større overskud, livskvalitet og tillid til systemet. Derudover anslår Aarhus Universitet, som har stået for den kvantitative del af evalueringen, at indsatsen har medført samlede besparelser på social- og beskæftigelsesområdet på i alt 250.000 kroner per familie i den fireårige projektperiode.

Inspiration til fremtidens velfærd Opgang til Opgang startede som et beskæftigelseseksperiment designet i samarbejde mellem Aarhus Kommune og SUS – Socialt Udviklingscenter med økonomisk støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Før sommerferien havde Opgang til Opgang sommerafslutning på Fredspladsen.

Fra langtidsledighed til fleksjob

En mor i projektet havde aldrig været i job, og med tre hjemmeboende børn, massive rygsmerter og en PTSD-diagnose virkede en fremtid på arbejdsmarkedet meget langt væk. Igennem Opgang til Opgang har moderen fået hjælp til at træne sin ryg, så hun i dag kan gå 8.000 til 10.000 skridt. Hun går ofte hjem fra sin arbejdsplads, hvor hun siden 2021 har været ansat i et fleksjob. Hun passer på sig selv socialt, men er glad for sine kolleger. Når hun kommer hjem fra arbejde, har hun overskud til familien. Undervejs i forløbet bad moderen om hjælp til sin søn, som mistrivedes i skolen. I dag er sønnen i gang med en ungdomsuddannelse.

Erfaringen viser, at det er muligt at skabe markante sociale forandringer i samarbejde med familierne, hvis kommunen organiserer sig på tværs af fagligheder og bliver endnu bedre til at lytte til familierne. ”Hele indsatsen er baseret på tilgangen om relationel velfærd, hvor medindflydelse og relationer er kernen. Derudover er den også et nybrud i forhold til at organisere sig tværfagligt, som forhåbentlig kan inspirere andre kommuner,” fortæller Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS – Socialt Udviklingscenter.

Teamet bag indsatsen består af en leder og ti medarbejdere med forskellige fagligheder, som sammen har beslutningskompetence på alle forvaltningsområder. Det betyder, at familierne i projektet kun har én indgang til kommunen, og at medarbejderne i teamet både kan hjælpe familierne tættere på arbejdsmarkedet og med andre ting, familien har behov for støtte til – lige fra at få et bedre samarbejde med børnenes skole eller at opsøge den rigtige behandling.

52 procent af forældrene i projektet i dag er kommet i uddannelse eller beskæftigelse, heraf er to ud af tre i fleksjob, mens 21 procent af forældrene er blevet afklaret til førtidspension efter mange år i kontanthjælpssystemet.

• Børnenes skolefravær er faldet med 25 procent.

• Unges beskæftigelse i fritidsjob er øget med 66 procent.

• Familierne oplever, at deres overskud, livskvalitet og tillid til systemet er forbedret.

• Læs evalueringsrapporten her

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Elsebeth Frederiksen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data