Debatten rasede i Aarhus Byråd: Skal nedrivningerne stoppes eller fortsætte?

Onsdag den 28. januar var der en ophedet debat i Aarhus Byråd om fremtiden for Gellerup og Bispehaven

En af blokkene i Gellerup, der allerede er revet ned.

Af Elsebeth Frederiksen

Enhedslisten krævede et øjeblikkeligt stop for alle nedrivninger og omdannelser af boliger i Gellerup og Bispehaven, mens partier som Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti insisterede på at fortsætte de igangsatte planer. Baggrunden er en EU-dom fra 18. december 2025, der har sat spørgsmålstegn ved, om den danske “ghettolov” er diskriminerende.

Enhedslisten: “Stop nedrivningerne nu!”

Enhedslistens ordfører, Isabella Heilmann, var skarp i sin kritik af de igangværende nedrivninger:

“Nedrivningerne er dybt uretfærdige og hjerteløse. Forestil jer at blive frataget jeres hjem, blot fordi staten har kategoriseret jer som ‘ikke-vestlige’.”

Heilmann understregede, at nedrivningerne ikke løser problemerne, men i stedet skaber fremmedgørelse og usikkerhed for beboerne. Hun pegede på, at EU‑domstolen har fastslået, at den danske lovgivning kan være diskriminerende, og at sociale investeringer som modersmålsundervisning, foreningsliv og klimavenlige renoveringer er bedre løsninger.

“Danmark har med sine omdannelsesplaner sandsynligvis skabt direkte diskrimination. Kommunen har et ansvar for at leve op til lovgivning om basale menneskerettigheder,” sagde hun.

Heilmann fremhævede også de klimamæssige konsekvenser af nedrivningerne: “Nedrivningerne vil bære 300 % mere klimabelastende end renovering. Vi skal passe godt på vores bygninger og bevare vores boliger.”

Enhedslisten ønsker, at Aarhus Kommune stopper registreringen af borgernes nationalitet og i stedet kun registrerer statsborgerskab, ligesom politiet gør. De kræver også en handlingsplan mod racisme, der fokuserer på forebyggende indsatser.

“Vi kan komme om på mange andre måder end omdannelser i Gellerup,” sagde Heilmann.

Venstre og Socialdemokratiet: “Vi må fortsætte”

Christian Budde (Venstre) og Anna Thusgaard (Socialdemokratiet) var uenige og understregede, at udviklingen i Gellerup ikke må sættes i stå.

“De tomme blokke i Gellerup og Bispehaven blokerer for den fremdrift og forandring, vi ønsker for området. Det synes jeg ikke er fair over for beboerne, at udviklingen er gået i stå og skal leve med en uvished alt for længe,” sagde Budde.

Thusgaard tilføjede: “Vi kan ikke sætte børns fremtid på pause. Vi vil ikke acceptere områder i vores kommune, hvor beredskab og politi ikke kan varetage deres opgaver, hvor kriminalitet, social kontrol, negativ social arv og parallelsamfund får lov til at blomstre.”

Venstre og Socialdemokratiet understregede, at Helhedsplanen har skabt bedre uddannelse, beskæftigelse og tryghed i området, og at det er vigtigt at fortsætte denne udvikling.

SF: “Vi er nødt til at holde fast i forandringer”

Thomas Medom (SF) udtrykte bekymring over lovgivningen og understregede behovet for forandringer:

“Jeg synes, det er kritisabelt, at vi sandsynligvis har en lovgivning, som kan dømmes diskriminerende. Vi er også nødt til at holde fast i, at der skal ske forandringer. Lige nu ser det ud til, at der er rigtig meget sat på pause, men ikke alting. Det er også en anledning til at sætte turbo på nogle af de sociale forandringer, nogle af de beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige indsatser, der kan være. Det er også en anledning til at evaluere noget af det arbejde, der har været. Hvad har virket? Hvad har ikke virket? Så lad os få en status, og lad os så lige få fuld klarhed over, hvad er balancen mellem forsigtighedsprincippet og overholdelsen af lovgivningen?”

Radikale Venstre: “Lovgivningen er problematisk”

Mahad Yussuf (Radikale Venstre) var kritisk over for “ghettolovene” og understregede behovet for at bekæmpe strukturel racisme:

“Det er problematisk, at vi har en lovgivning, der kan dømmes diskriminerende. Det er en krog diskriminerende lovgivning, som ignorerer den store mangfoldighed blandt mennesker og reducerer dem til brede kategorier. I praksis har den bidraget til at ekskludere hele befolkningsgrupper, og det mener jeg er dybt problematisk og uretfærdigt.”

Yussuf pegede på, at lige rettigheder, fællesskab og respekt for det enkelte menneske er nødvendige for at skabe en retfærdig løsning for Gellerup. Han kritiserede den nuværende lovgivning for at skabe stigmatisering og eksklusion og understregede, at en politik baseret på respekt og inklusion er vejen frem.

“Vi skal ikke acceptere en bolig- og integrationspolitik, der reducerer mennesker til kategorier og stempler. Vores udgangspunkt er lige rettigheder, fællesskab og respekt for det enkelte menneske,” sagde Yussuf.

Radikale Venstre har forladt forliget om omdannelsesplanerne og arbejder på en ny plan, der fokuserer på sociale indsatser frem for tvangsflytninger og nedrivninger.

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne: “Parallelsamfundene skal bekæmpes”

Thomas Kastrup‑Larsen (Dansk Folkeparti) var tydelig i sin kritik af parallelsamfundene:

“Samfund i Aarhus er ikke opstået af sig selv. Det hænger tæt sammen med en fejlslagen integrationspolitik, særligt i miljøer, hvor islam spiller en stor rolle,” sagde han og pegede på dokumenterede problemer med kriminalitet og lav beskæftigelse.

“Vi ved, at der er en markant overrepræsentation, når det gælder kriminalitetsrater, tildeling af førtidspensioner, lav beskæftigelse og klanlignende struktur i det kriminelle miljø,” tilføjede han.

Jacob Søgaard Clausen (Danmarksdemokraterne) fremhævede også udfordringer med kriminalitet: “Vi har kriminelle indvandrerbander, som huserer i den vestlige del af Aarhus. I 2020 var der 5 mennesker, der blev skudt og dræbt på åben gade i Aarhus. Det er en direkte konsekvens af de parallelsamfund, vi har i Aarhus Kommune.”

Reaktioner på kritikken

Disse udtalelser blev mødt med kritik fra andre politikere. Mahad Yussuf (Radikale Venstre) advarede mod generaliseringer og understregede behovet for en nuanceret og inkluderende tilgang.

“Det er problematisk, at vi har en lovgivning, der kan dømmes diskriminerende. I praksis har den bidraget til at ekskludere hele befolkningsgrupper,” sagde Yussuf.

Isabella Heilmann (Enhedslisten) understregede også behovet for at undgå stigmatisering: “Vi ser Gellerup som et område, der har masser af potentiale. Vi vil ikke finde os i generaliseringer eller stigmatiseringer.”

Hvad sker der nu?

Sagen er nu sendt til magistraten, der skal udarbejde en indstilling til byrådet. Forligskredsen vil drøfte, hvordan Aarhus Kommune skal forholde sig til EU‑domstolens afgørelse.