Vintersvampe på Holmstrup Mark

Svampe til både dekoration og spise i vinterkulden


tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen

Selvom de fleste måske forbinder svampejagt med efterårsferie, er der mulighed for at finde svampe hele året. Ikke mindst her i vintermånederne på Holmstrup Mark, hvor det er forholdsvis let at finde nye og friske svampe – der er ikke mange af dem, og det er de færreste som er spiselige. Men flere er gode at tørre og bruge i juledekorationer.

Det er let for beboerne i afdeling Toveshøj, Bronzealdervænget, Holm­strup, Thorsbjerg og Odinsgård at opleve naturen på Holmstrup Mark. Området ligger kun få skridt fra hver afdeling og kan ses som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej.

Små vifter
Både i de små skovområder og på hegnspæle omkring markstykkerne, der næsten hele året afgræsses af heste, er det let at finde broget læder­poresvamp. Netop i december ses den frisk og nyudvokset med flotte ringe i gulbrune nuancer på oversiden. Når de vokser på f.eks. hegnspæle danner de halvkredse som små vifter. På oversiden af f.eks. en træstub kan de blive næsten runde skiver. Oversiden er blød og næsten fløjlsagtig, mens undersiden er lys og har små porer. Herfra kan der drysse sporer ud (det der svarer til svampens ”frø”).

Gnistfangeren
En anden svamp som er let at finde er tøndersvampen, som også kaldes fyrsvamp. En tørret svamp er nemlig god at bruge, når man skal tænde op i brændeovnen eller i et gammeldags komfur.
Fyrsvampen ses som en lidt bestandig klump ofte lidt til vejrs på et løvtræ, og den er nem at se, nu hvor bladene er faldet af. Den vokser både på levende og døde træer, f.eks. birk, bøg og hassel.
Også denne svamp har randformede aftegninger på oversiden og porer på undersiden. Den kan blive meget gammel – op til ti år, og man har i Danmark fundet eksemplarer som er over en halv meter. Mere typisk er dog en størrelse som en knyttet hånd eller dobbelt så stor. Og så er den ikke ”flad” ligesom den brogede læder­poresvamp.

urh-naturdec-laederporesvamp.jpg urh-naturdec-fyrsvamp-underside.jpg
Til venstre: Broget Læderporesvamp på hegns­pæl (dec. 2006 på mark ved Holm­strupgård)
Til højre: Fyrsvamp eller Tøndersvamp – undersiden er fyldt med porer (jan. 2007 nær Tovshøjskolen)

Både tøndersvamp og broget læder­svamp er glimrende indslag i jule­dekorationerne, men der er bedst at være i god tid med indsamlingen. Det anbefales at lægge svampene i en pose og give dem en tur i dybfryseren en uges tid, hvorefter de kan tørres f.eks. på en avis på en radiator.
På den måde får man dræbt evt. små dyr inde i svampen. Især eksemplarer af en vis størrelse af læderporesvampen kan huse små biller, som inde i stuens varme hurtigt kan æde svampen op.
Har du først lavet din dekora­tionssvamp, kan den genbruges år efter år.

Bægerformet
Der er langt mellem de gode fund i vin­termånederne, men hvis du ser den meget iøjnefaldende orange-bæger­svamp, kan du godt tage den med hjem til salatskålen. Jeg har tidligere fundet den langs stierne i skovområderne, hvor den kalder på opmærksomhed – uanset om den er skrigende orange eller mere brunlig. Den er ofte 3-5 cm stor, bægerformet med bølget rand, og der vokser ofte et par stykker sammen. Den har ikke en overvældende smag, men den har en sjov konsistens.

Østershat
En enkelt gang har jeg set østershatte i naturen på Holmstrup Mark. Svamp­en kan ofte købes i butikkerne og findes ved siden af pakkerne med champignon. Det er en fin og god svamp, som også kan bruges rå ligesom champignon. Hold udkig på bøgetræer og –stammer efter en blålig tragt- eller musling-formet svamp med hvide lameller på undersiden.
Kommercielt dyrkes østershatte på halm­baller eller bøgestammer, og det skulle være rimelig nemt selv at få sig en bestand, hvis man har en skyggefyld baghave eller lignende sted, hvor der ikke er alt for meget sol. Man dyrker dem ved at indkøbe bøgestammer og svampe-myselium, som er den del af svampen, der lever inde i træet (og nede i jorden).

Hatsvampe
Inden vinteren rigtig sætter ind, kan du ind imellem finde små hatsvampe – altså små champignon-lignende svampe med en hat på en stok. De vokser i skovbunden eller græsplænen, men er sjældent værd at tage med hjem, og kan nærmere betragtes som oplevelse på traveturen. Sidste år så jeg bl.a. forskellige typer fladhat, almindelig blækhat og rabarber-parasolhat.
De er alle spiselige, men mange er over­følsomme for parasolhatten (i hvert fald rå) og blækhatten er kun god når den er meget frisk, og her skal den samtidig bruges med forsigtighed ved alkoholindtagelse, fordi den indeholder et stof, der virker ligesom antabus.

urh-naturdec-grenet-stoedsvamp.jpg
Grenet stødsvamp (dec. 2006 i løvskov ved Holmstrup)

På eget ansvar

Hatsvampene er ikke gode at tørre til dekorationer, da de let bliver skøre og mister faconen. Men du kan jo prøve at vikle ståltråd om stokken på nogle stykker og så hænge dem til tørre. Er du heldig vil nogle få af svampene kunne bruges i dekoration – men regn ikke med at kunne bruge dem året efter.
Til tider kan du også finde små forgrenede svampe, f.eks. grenet stødsvamp, men de er så små og uspiselige, at de har bedst af at få lov til at blive, hvor de er. Og der er f.eks. på toppen af en træstub.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt