Lille tv-pakke til alle beboere

Basispakke fra 1. april til alle. Men beboere kan købe stor pakke til

af Marianne Stenberg, journalist, Brabrand Boligforening

Fra 1. april overgår alle beboere i Brabrand Boligforening fra stor tvpakke til lille tv-pakke. I dag har alle afdelinger en kollektiv aftale om at modtage den store pakke med 32 kanaler, men på grund af stigende programafgifter, som får antennebidraget til at løbe i vejret, er det besluttet at lade beboerne selv bestemme, hvor mange tv-kanaler de vil have.

Fra 1. april opsiges den kollektive aftale, og alle beboere vil fremover få leveret den lille tv-pakke med 16 kanaler: DR1, DR2, TV2, TV Aarhus, Skandinavia, SVT1, SVT2, TVSverige, NRK1, TV2, Norge, ARD, ZDF, NDR, RTL og prøvekanalen. Den lille tvpakke koster som basis 51 kroner, og det dækker abonnement, kontingent til Antenneforeningen og lovmæssige afgifter, men ingen programafgifter. Dertil kommer dækning af evt. underskud fra tidligere år.

Prisen for den lille pakke er for afdelingerne:

Hans Brogesparken 82,91 kr.
Søvangen 79,73 kr.
Skovgårdsparken 71,73 kr.
Gellerupparken 82,41 kr.
Toveshøj 93,90 kr.
Holmstrup 73,05 kr.
Hasselhøj 64,64 kr.
Drejergården 71,15 kr.
Odinsgård 59,57 kr.
Thorsbjerg 63,20 kr.
Hasselengen 66,20 kr.
Voldbækhave 60,81 kr.
Højriisparken 83,21 kr.
Bronzealdervænget 77,82 kr.
Baunevej 132,78 kr.
Sonnesgården 103,05 kr.
23 Skovhøj 83,43 kr.
afd. 24 Skovhøj 82,96 kr.

Beboere, der ønsker at have den store tv-pakke, har også fremover den mulighed. Den enkelte beboer indgår så en tillægsaftale direkte med Stofa og vil herefter hver måned over huslejen blive opkrævet for den lille pakke og hvert kvartal af Stofa blive opkrævet et beløb for individuelt tilkøb af den store pakke.

Der har i flere afdelinger været holdt informationsmøder sidst i januar. Opsigelsen af den kollektive aftale skal ikke stemmes om på et beboermøde. Et flertal af beboerne i en afdeling kan nemlig ikke tvinge de øvrige beboere til at modtage den store tv-pakke, hvis det teknisk kan lade sig gøre at vælge den lille pakke.

Antenneforeningen Aarhus og Stofa forhandler i øjeblikket om levering af temapakker. Med lancering af den nye digitale tv-boks Zaptor-boksen kan Stofa nu tilbyde temapakker, hvor man kan vælge en tv-pakke alt efter interesse. Det kan for eksempel væ re familie/underholdning, sport, nyheder. Man betaler så for boksen samt en temapakke. Det undersøges i øjeblikket muligheden for at sammensætte en temapakke med etniske kanaler af hensyn til afdelingerne Gellerupparken, Toveshøj og Skovgårdsparken.

Stofa vil udsende materiale til be boerne, når løsningen for temapakkerne og Zaptor-boksen er klar. Beboerne, der gerne vil vide mere om, hvad en Zaptor-boks er, kan gå ind på Stofas hjemmeside: www.stofa.dk Udbuddet af tv-kanaler i lille og stor pakke kan ses på Antenneforeningen Aarhus hjemmeside: www.antenneforeningenaarhus.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt