Hærværk i Holmstrup Haver

I forrige nummer af Skræppen var der et læserbrev om hærværk på et legehus. Men det var ikke første gang. Tidligere blev der smadret en rude i det samme hus, hældt maling ud på jorden og blomster blev ødelagt. Hvad skete der, da de lukkede hashmarkedet i Christiania?
Hvad er der sket, siden de lukkede tanken på Edwin Rahrsvej ?

I flere år har der kun været én alvorlig episode i Holmstrup Haver. Det skete, da en gasflaske blev bragt til eksplosion, og et hyggehjørne blev totalt raseret.

I år har der været problemer i hele Holmstrup-området, f.eks i HH og i fællesvaskeriet.
Jeg var på vej tilbage fra Netto, da min mobil ringede og A. bad mig komme ned i hendes have øjeblikkeligt. En gruppe unge chikanerede hende og kaldte hende en billig luder m.m. Det tog mig to minutter at være der, og så var de væk.

Det minder vel om deres farlighed eller mangel på samme. Men det har faktisk fået mig til at have en kniv i min taske. Om det er ulovligt eller ej, kan jeg ikke tage mig af. Dagen efter skulle hendes mor komme og hjælpe hende i haven. Lige før hun ankom til HH, kørte der en knallert op med to personer. Den ene snuppede hendes taske og gav hende et puf, så hendes hofte var gul og blå dagen efter mødet med asfalten. Den nævnte gruppe kom tilbage. Ca. 10-12-14 stod og råbte på sikker afstand, at jeg skulle gå hjem og kneppe min mor. Det var godt for dem , at de ikke kom for tæt på min kniv. Hvis de vil forsøge at gøre mig til voldsoffer, så får de konsekvenserne at mærke øjeblikkeligt.

Vi har et telt ved indgangen til haveforeningen. Tre børn – for de var kun børn – kom forbi. De to ældste tvang den mindste til at skære to flænger i det lukkede telt og banke løs på det med en træpæl. Til sidst sagde den lille: Nu vil jeg ikke mere. Jeg vil hjem! Disse børn og unge skulle jo gerne en dag kunne tjene penge til min folkepension, så jeg har god grund til at være bekymret.

Det er jo den slags børn og unge som i min barndom blev kaldt tugthuskandidater. Starthjælp, introduktionsydelse, drastisk forhøjelse af betalingen for børn og unges fritidsaktiviteter i Gellerup. Er det os der betaler regningen ?

Flemming Storvang




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt