Samvirket i Gellerup og Toveshøj godt på vej

Flot tilslutning til årsmødet i det nye lokale samarbejdsforum


tekst og foto af Helle Hansen

samvirke-aarsmoede-2008-003.jpg

Der var stor tilslutning til det første årsmøde i det nye samarbejdsforum ”Samvirket i Gellerup og Toveshøj”. Årsmødet blev holdt i Livsværkstederne tirsdag den 19. februar og over 50 interesserede, som repræsenterede offentlige institutioner, frivillige foreninger, boligforening, kirke, moske og politiet, mødte op for at deltage i arrangementet.

samvirkeaarsmoede-2008-001.jpg

Politisk ros og tak

På grund af urolighederne med mange ildebrande blev mødet indledt med en lille status på situationen af socialcenterchef Gitte Krogh og Jens Espersen, leder af Lokalpolitiet i Gellerup. Fra begge lød stor ros til områdets måde at tackle problemerne på. Og både borgmester Nicolai Wammen og rådmand Gert Bjerregaard dukkede op til mødet. De benyttede begge lejligheden til at takke og rose alle aktive i Gellerupområdet for den store indsats, som alle har været med til at yde i den seneste tid med al balladen.

samvirkeaarsmoede-2008-002.jpg

Årsberetning
Udover en beretning fra styregruppen over det første års arbejde i Samvirket, så blev forsamlingen også præsenteret for den nye kampagne ”Godt børne- og ungdomsliv”, som om kort tid løber af stablen blandt andet med et stort borgermøde i GLOBUS1 lørdag den 29. marts.

Og så deltog alle de fremmødte meget aktivt i debatten om, hvordan Samvirket i fremtiden skal være med til at få Gellerupområdet til at arbejde bedre sammen.
Samvirket vil fremover udsende nyhedsbrev – ønsker du at modtage et nyhedsbrev, så skrive det til Samvirkets sekretariat hhn@fa.aarhus.dk eller ringe 29 20 89 78

samvirket-logo-bu18.jpg



Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt