Tvillingerne, Krebsen og Løven

3 karakteristiske stjernebilleder


af Jens Skriver
Astronomiklub Capella

For tiden kan man om aftenen på østhimmelen se nogle af de mest karakteristiske stjernebilleder på Dyrekredsen. Den er en række af stjernebilleder, som løber hele vejen rundt om jorden, og udelukkende herpå bevæger solen, månen og planeterne sig.

Tvillingerne
Efter Tyren følger Tvillingerne med de to klare stjerner Castor og Pollux. Så langt tilbage, som der er optegnelser om stjernehimmelen, er de blevet opfattet som et tvillingepar. Romerne opfattede dem som byens grundlæggere Romulus og Remus, men grækernes opfattelse af dem som Castor og Pollux er nu den gængse. Dette tvillingepar var af samme kuld, men havde forskellige fædre.

Deres mor Leda var dronning af Sparta, og hun havde parret sig med Zeus i skikkelse af en svane. De to tvillingesønner blev udklækket af et æg, hun fødte. Hendes mand var far til den dødelige Castor, mens Zeus var far til den udødelige Pollux. Castor blev dræbt i kamp, men Pollux ville ikke være udødelig, med mindre han kunne dele sin udødelighed med Castor. Zeus gav dem så lov til at dele dagene, så de skiftevis var i gudernes rige og i dødsriget. Samtidig mindes de med en plads på himmelen.

Guderne har lagt navne til planeterne, mens stjernebillederne for det meste er opkaldt efter dødelige, der på den måde får et evigt minde. Svanen, der gav Zeus en jordisk skikkelse, har også fået en plads på himmelen. Den er et af de mest karakteristiske stjernebilleder på sommerhimmelen.

Astronomisk set er Castor mest interessant, da den er en seksdobbelt stjerne. Den består af tre par dobbeltstjerne, som hænger sammen. Derved bekræftes Tvillingernes evige dobbelthed. Endvidere findes nogle åbne stjernehobe og en planetarisk tåge i Tvillingerne. Den er en tåge af gas efter en stjerneeksplosion. Det kaldes en planetarisk tåge, da den minder om en skive, som kan forveksles med en planet.

krebsen-farve.jpg

Krebsen
Det næste stjernebilleder på Dyrekredsen er Krebsen. Helten Herakles var absolut ikke gudernes yndling, så en krebs, der bed ham i foden under kampen med den tolvhovede Hydra, fik som tak en plads på himlen.

I gamle dag befandt solen sig i Krebsen ved sommersolhverv. Derfor hedder det stadig Krebsens vendekreds. Krebsen udmærker sig i astronomisk henseende ved flotte åbne stjernehobe.

Løven
Til gengæld er det næste stjernebillede på Dyrekredsen, Løven, et af de mest markante overhovedet. Har man først lært det at kende, vil man altid kunne genkende det. Den første del ligner et omvendt spørgsmålstegn og udgør forkroppen på en hvilende løve. Den meget klare stjerne på forkroppen er Regulus.

Stjernebilledet er altid blevet forbundet med en løve eller sfinx. Gamma er en dobbeltstjerne, og stjernebilledet indeholder også et par variable stjerner, hvis lysstyrke varierer i faste intervaller.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt