Det korte af det lange…

Om hvordan selvmål kan opfattes som sejr i en kompliceret verden


af Herman Nielsen, bestyrelsesmedlem i Brabrand Boligforening

I nogle år har der været en hel del postyr i den almene sektor, fordi de politikere, der ønsker markedets overtag­else af den sociale politik, har taget penge i Landsbyggefonden til betal­ing af den statslige andel af det omsiggribende plejehjemsbyggeri. Når plejehjem bygges som almene boliger, er Landsbyggefondens formål i den forbindelse opfyldt, fordi sektorens egenfinansiering således øges! Nok om den sag.

herman.jpg

Næste runde
Det BL-støttede råberi om, at ”de stjæler vores penge”, er nu afløst af, at vi med fryd selv misbruger dem. I de fem år 2006 – 10 bruges der 2,2 mia. kr. fra Landsbyggefonden til en såkaldt ”social og forebyggende indsats i udsatte boligområder”. Indtil 2020 er Landsbyggefonden dermed tom, og endnu længere kan det blive, hvis regeringen inden da igen bruger midler fra fonden – og hvorfor skulle den ikke det? Pengene kommer jo da ind, så fonden har fået lov til at låne på markedet…

For et par år siden lavede Landsbyggefondens bestyrelse et overslag over de penge, som den almene sektor skulle bruge for i de kommende tiår at holde vores boliger nogenlunde sammenlignelige med landets andre boliger. I meget runde tal var der tale om 100–50 mia. kr. Set ud fra en bygningsmæssig vedligeholdelse, renovering og fornyelse, som vi selv skal betale samtidig med, at vores boliglån ikke stopper (som andre lån!), er sektoren fremtid lagt på skinner. De kloge politikere, som vil af med sektoren, sørger for, at den bliver så miserabel, at de, der overhovedet kan, forlader sektoren. Hvorfor tage penge fra Landsbyggefonden og blive upopulær, når sektorens folk i kortsigtet og håbløs hjælpeiver selv afstedkommer sektorens afskaffelse, som jo er det overordnede mål for en venstreliberalisme i fremmarch?

Det er idioti at opfatte det som bedre, at vi selv bruger pengene på oplagte sociale opgaver i vores sektor, end at regeringen øger sit budgetoverskud! Det er lige slemt, fordi kassen tømmes. Endvidere er de sociale problemer af mellemmenneskelig art og ikke til at klare med lønarbejde (for andre end de ansatte!).

Opgaverne i sektoren
Det vanskelige i dette punkt består i, at så få beboere udtaler sig om og deltager omfattende i sektorens og dermed egen fremtid. De, der tegner billedet, er næsten udelukkende højt betalte ansatte, som bor og lever andre steder. Et flagrende liv på fem gange snitindtægten i boligforeningen er vel stilen, og den er ganske uholdbar – umiddelbart for sektoren og dens beboere og middelbart for de ansatte selv.

Et halvt århundredes voldsomt øgede energi- og andet ressourceforbrug samt en fordobling af jorden befolkning medfører nu omfattende livsstilssygdomme hos os rige, berettigede ønsker om delagtighed i velstanden hos de fattige masser (1½ mia. mennesker lever for 1 dollar om dagen og 1½ mia. for 2!) samt et uoverskueligt væld af miljøproblemer, som tilbagekoblende ramler ind over alle, fordi projekt bæredygtig udvikling kun blev underskrevet som dokument i 1992 af over 150 statsledere på miljøtopmødet i Rio (”sidste chance for kloden”) men aldrig fulgt op i virkeligheden.

Det er vores opgave at tematisere alment i samfundet, i hvilken imponerende udstrækning netop vores sektor egner sig til at (prøve at) tage hånd om de fælles udfordringer, som det aktuelle og fremtidige liv på et mere roligt og energi- og ressourcemæssigt simplere niveau kan og skal udformes på.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt