Kommunen: BBK kommer ind på Tovshøj til sommer


Skræppebladet har talt med konsulent Erik L.Würtzenfeld, der er faglig leder for folkeoplysningsområdet hos Sport og Fritid i Århus Kommune. Han står for tildelingen af træningslokaler i de kommunale haller, og han fortæller, at BBK aldrig er blevet lovet, at de kan rykke ind på Toveshøj før sommerferien.

”BBK er blevet henvist til GLOBUS1 indtil den 26. juni, hvor lejekontrakten med Aarhus Athletklub udløber,” fastslår konsulenten.

Det betyder, at Brabrand BokseKlub ikke kan komme ind på skolen før til sommer, selv om træningslokalerne på Tovshøjskolen lige nu står tomme en stor del af tiden.

Modsat reglerne for brugen af håndboldhaller og svømmehaller, hvor en idrætsforening kan blive frataget sin tildelte træningstid, hvis klubben ikke udnytter tiden, så gælder kravet om udnyttelsen af træningsfaciliteterne ikke for boksetræningslokalerne på Tovshøjskolen,” oplyser Erik Würtzenfeld. Og han siger, at selv om Århus Kommune godt ved, at Aarhus Athletklub ikke benytter træningslokalerne på Tovshøj i ret stort omfang, så kommer Brabrand Bokseklub ikke ind på skolen før til sommer.

”Brabrand BokseKlub har fået besked om, at de indtil sommerferien kan henvende sig i GLOBUS1, hvor de kan komme og træne efter aftale med Hans Henrik Lamp (leder af GLOUBS1 red.). Og så kommer de ind på Tovshøjskolen den 26. juni,” fastslår Würtzenfeld.

Baggrund og fakta

På Toveshøjskolen findes et rigtigt atletcenter, som dissideret er beregnet til boksetræning. Her er en rigtig boksering med tilskuerpladser og rigtige træningsfaciliteter til boksetræning.I dag er det den konkurrerende bokseklub Aarhus Athletklub – AAK, der holder til på Tovshøjskolen.

AAK er en 112 år gammel bokseklub, som gennem årene har fost­ret mange gode danske amatørboksere. Nuværende formand fra Brabrand Bokseklub, Reda ZamZam og BBK’s cheftræner Youssef El-Awad er selv tidligere dygtige kampboksere hos AAK. Det samme var BBK’s klubstifter Jan Theileman, der i mange år også var træner i AAK.

I 2002 blev Jan Theileman bedt om at forlade AAK, og det blev starten på Brabrand Bokseklub, der siden har vokset sig stor, og i dag er en af byens to største bokseklubber. Der er i dag fire bokseklubber i Århus.Aarhus Athletklub, der for blot fire år siden var Danmarks bedste bokseklub med flest vindende boksere ved DM, er i dag nede og skrabe bunden. De sidste par år har klubben ikke haft kampboksere, og lige for tiden træner kun 30-40 voksne motionister i bokselokalerne på Tovshøjskolen, oplyser klubbens formand Aage Kaiser.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-03 April

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-03 April
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-03 April

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data