Frivillige søges til Blok Party ’08

Lørdag den 21. juni kommer til at stå i musikkens tegn med en hel dag med koncerter på plænen i Gellerup – forberedelserne er i fuld gang og frivillige efterlyses


af Helle Hansen

Endnu er Blok Party ’08’s hovednavne ikke offentliggjort – det sker først midt i maj – men det er helt sikkert, at der bliver noget at komme efter på plænen neden for kælkebakken midt i Gellerup, når sommerens store musikbrag løber af stablen lørdag den 21. juni fra tidlig morgen til sen aften.
Den store musikdag er den foreløbige kulmination på kampagnen ”Godt Børne- og Ungdomsliv i Gellerup og Toveshøj” som er fundet sted hen over foråret.
Ligesom ved sidste sommers Blok Party er det rapperen og skuespilleren Chadi Abdul Karim og kammeraten Oscar, der er hovedkræfterne bag dagen, som bakkes op af Samvirket i Gellerup og Toveshøj.
En arbejdsgruppe er for tiden i fuld gang med at skaffe penge til at få musikdagen gennemført. Det foregår ved at kontakte potentielle sponsorer, fonde og alle mulige andre, der kunne tænkes at ville være med til at skabe en festlig musikoplevelse i Gellerup – hvor hele byen er inviteret.

Frivilligmøde 6. maj
Men en stor musikdag i Gellerup kan ikke lade sig gøre uden massiv opbakning fra lokalområdet.
Derfor holdes der infomøde for alle interesserede frivillige hjælpere tirsdag den 6. maj kl. 16.30 i beboerhuset Yggdrasil. På mødet kan alle, der er interesseret i at hjælpe til ved Blok Part ’08, høre nærmere om, hvor langt arrangørerne er nået med at forberede koncertdagen – og der vil være mulighed for at melde sig som frivillige til nogle af de mange opgaver, som følge med et sådan arrangement. Det kan handle om salg, forplejning, oprydning, sikkerhed og pr.
Sidste sommer var over 100 lokale frivillige med til at gøre Blok Party til en god oplevelse – og i år håber arrangørerne at mindst lige så mange melder sig for at give en hånd med.

BLOK PARTY ’08
frivillige efterlyses

Vil du være med til at lave årets fede koncertdag i Gellerup, så duk op til info-møde om Blok Party ’08 –

tirsdag den 6. maj kl. 16.30
i beboerhuset Yggdrasil, Dortesvej 35 A, 8220 Brabrand.

Her kan du høre nærmere om, hvilken navne der kommer på plakaten – samt melde dig som frivillig til enten salg, forplejning, oprydning, sikkerhed eller pr.

Er du mere nysgerrig, så kontakt naboskaber Lene Christensen 86 251016 – email: naboskaberne-lene@stofanet.dk




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt