Jubilæumsjagten fortsætter – med kamera

Skræppebladets fotokonkurrence kører hele jubilæumsåret


af Ulrik Ricco Hansen. Foto af konkurrencedeltagere

Skræppebladet afholder i anledning af Brabrand Boligforenings 60-års-jubilæum en fotokonkurrence med fine præmier. De første bidrag er allerede tikket ind på vores mail, og vi glæder os til at modtage endnu flere. Du kan se nogle af billederne her på siden.

 

dsc00655.jpg
”En forårsdag i verdens navle” (Gudrunsvej – Gellerupparken)

telefonboks-1.jpg
”Dengang der var telefonbokse i Gellerup. For mere end 15 år siden” (Gellerupparken)
snestorm-2.jpg
“Snestorm i Gellerup i 2007”
Sådan deltager du:
Reglerne er simple. Du skal indsende et eller flere billeder fra livet i boligforeningen i dag eller tidligere. Helst fra din egen afdeling.
Hvert billede skal ledsages af en lille tekst, og du skal selv have taget billedet. Der er flere kategorier at deltage i (se Skræppebladet april 2008 side 4) eller http://skraeppebladet.dk/fotokonkurrence.

Flere kategorier
Hovedpræmien findes blandt vinderne i flere kategorier:
Din egen afdeling:
– Bygninger: Dokumentation af afdelingen fysisk – gerne med overblik, godt vejr og lidt ekstra.
– Aktiviteter: Dokumentation af de aktiviteter som foregår i afdelingen eller har foregået inden for de seneste år.
– Historisk: Fotos der er mindst fem år gamle fra din afdeling. Angiv årstal..
Særlige fælleskategorier:
– Fotos fra en anden afdeling end hvor du bor. (Her kan du også deltage, selvom du aldrig har boet i Brabrand Boligforening)
– Portræt. Et portræt der indeholder en stærk relation til mindst én afdeling og/eller mindst en aktivitet i boligforeningen.

Krav til fotos:
Alle fotos kan bruges og vi medtager endda tegninger og anden grafik. Du kan altså også tegne din afdeling eller en begivenhed i afdelingen.
Du kan tage fotos med digitalkamera, telefon eller analogt kamera og scanne papirbillederne ind.
Alle billedfiler skal være elektroniske og sendes til redaktion@skraeppebladet.dk. Selvom vi normalt ikke stiller særlige krav til billeder fra læsere og gerne hjælper med indskanning, gælder det ikke i denne konkurrence.
Du kan f.eks. sende billeder i jpg, tif, eller png. Billedet bør have en opløsning på 300 dpi i størrelsen 10 x 15 cm. Hvis du ikke ved noget om den slags indstillinger, så kig på, hvad billedet fylder på harddisken. 0,8 – 2,5 MB er oftest passende.
Hvis der er personer på dit foto, og det ikke er taget i offentligt rum, skal personerne have give tilladelse til at billedet må bruges i Skræppeblad-regi.

Send ind – og husk navn
Vi glæder os til at høre fra dig. Send en mail til redaktion@skraeppebladet.dk og skriv fotokonkurrence i emne-linjen. Husk at skrive dit navn og kontaktoplysninger – og tjek lige, at billedet er blevet vedhæftet mailen. Du kan sende flere billeder – op til 5 MB pr. mail.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt