Shirin Neshat – Women without men

Anmeldelse af videoinstallation på Aros

af Hanne Løvig

På kunstmuseet Aros har der fra 1. marts til 25. maj været en udstilling af den iransk-amerikanske kvindelige kunstner Shirin Neshat. Udstillingen, som hed Women without men (Kvinder uden mænd) består af fem videoinstallationer, som blev vist i hver sit rum på Aros med en samlet spilletid på 1 time og et kvarter.

Shirin Neshats værk er bygget over en bandlyst bog fra 1989 af den iranske forfatter Shahrnush Parsipur. Handlingen udspiller sig i 1953, og følger fem forskellige kvinder: Mahdokht, Zarin, Munis, Faezeh og Farekh Legha. Disse kvindenavne er også navnene på de fem forskellige film.

I den første film: Mahdokht (2004) møder vi den ensomme kvinde, som er splittet mellem tanken om jomfruelighed og frugtbarhed skildret med nogen grad af galskab.

I den anden film: Zarin (2005) møder vi en ung kvinde, som lider af anoreksi og selvskadende adfærd. Hun er prostitueret og opdager til sin rædsel, at de mænd, hun ser på, ingen ansigter har.

I den tredje film: Munis (2008) møder vi en ung køn kvinde i hendes søgen efter frihed både politisk, kønspolitisk og religiøst. Hun kaster sig i døden, da hun tilfældigt er vidne til et politisk attentat, og får herefter på magisk vis evne til at kommunikere med den unge mand, som var offer for attentatet.

I den fjerde film: Faezeh (2008) følger vi den unge kvinde, som drømmer om ægteskab. Hun bliver offer for en barsk voldtægt, og bliver herved frarøvet sin jomfruelighed, og ifølge det religiøse regelsæt bringer hun via voldtægten skam over sig selv og familiens ære ved denne ulykkelige hændelse.

I den femte og sidste film: Farokh Legha (2008) er det et møde med en kvinde fra den velhavende klasse. Hendes mand er netop død, og hun har købt en have, som skal være fristed for kvinder. Da hun har været gift, er spørgsmål om seksualitet, jomfruelighed og ære ikke mere centralt i hendes liv.

Det er en meget stor oplevelse at se disse fem film om kvindeskæbner. De fem forskellige rum, hvor filmene vises opleves som minibiografer, og i den første film er der hele tre skærme at holde styr på, hvilket er noget af en visuel udfordring. Alle fem film er med utrolig flotte naturoplevelser.

I bogen om Shirin Neshat, som kan købes i butikken på Aros til 198 kroner, står der, at filmene på forskellig vis debatterer, hvordan kvinder bliver begrænset af kulturelle, religiøse og samfundsmæssige regelsæt i det islamiske Iran. Det er en kultur langt fra vores, og derfor er der mange ting, der kan være svære at forstå og forholde sig til, men som en ven, som også havde set udstillingen  sagde: Vi skylder os selv at interessere os for, hvad det er, der driver Shirin Neshat til at lave dette, som er blevet kaldt noget af et mesterværk.

Under besøget på Aros kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg som kvinde i Danmark – et frit og demokratisk land – er privilligeret og kan vælge jomfruelighed, mand, børn og ægteskab til og fra efter forgodtbefindende.
Kæmpe oplevelse på Aros på en af udstillingens sidste dage. Næsten for bombastisk og overvældende. Men mon ikke det altid er sådan, at når man bliver så opslugt og påvirket af kunst, så rykker det noget i en selv og er måske her allerbedst?




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt