Blok Party ’08 flyttet til efter ferien

Sommerens musikbrag i Gellerup er blevet skubbet til efter sommerferien
for at sikre et stort navn som LOC eller Outlandish


af Helle Hansen

Planen om et Blok Party på plænen midt i Gellerup lørdag den 21. juni er blevet udskudt til efter sommerferien på grund af, at de store kunstnernavne ikke kan komme til Gellerup den dato.
”Vi har haft kontakt til både Outlandish og LOC, og begge orkestre vil meget gerne spille ved Blok Party; men de kan ikke i juni. Så lige nu er vi ved at finde en dato i august eller september, hvor begge bands forhåbentlig kan spille, og så kan det blive noget af et brag af en afslutning på vores Blok Party,” fortæller Oscar og Chadi, der er to af hovedkræfterne bag Blok Party ’08.
Sammen med resten af arbejdsgruppen bag Blok Party-idéen arbejder de også fortsat på at skaffe midler og støtte til det store musikprogram, som kommer til at løbe over hele dagen med et bredt musikudbud for både børn, unge og voksne.

Sommerfest med byen som gæster

Blok Party-musikdagen er også kulminationen på kampagnen ”Godt Børne- og Ungdomsliv i Gellerup og Toveshøj”, som har fundet sted hen over foråret.
Det er Samvirket i Gellerup og Toveshøj, som står bag kampagnen – og Gellerupparken holder Blok Party som en stor sommerfest for alle beboere med resten af byen inviteret med som gæster.

Stiftelse af ny forening 2. juni

Men en stor musikdag i Gellerup kan ikke lade sig gøre uden massiv opbakning fra lokalområdet. Sidste sommer var over 100 lokale frivillige med til at gøre Blok Party ’07 til en god oplevelse.
Arbejdsgruppen bag Blok Party planlægger nu at stifte en ny forening, fordi det gør alt arbejdet med at forberede musikarrangementet meget nemmere i forhold til at søge støtte hos fonde og andre bidragsydere.
Der holdes stiftende generalforsamling for foreningen ”Blok Party” mandag den 2. juni kl. 16.30 i Beboerhuset Yggdrasil, Dortesvej 35 A. Her er alle interesserede meget velkomne til at møde op og være aktive i foreningen.

Sidste nyt om Blok Party

På den stiftende generalforsamling vil der også være mulighed for at høre nærmere om, hvor langt arrangørerne er nået med at forberede koncertdagen – og der vil være mulighed for at melde sig som frivillige til nogle af de mange opgaver, som følger med et sådan arrangement. Det kan handle om salg, forplejning, oprydning, sikkerhed og pr.

Vil du høre mere, så kontakt naboskaber Lene Christensen 86 25 10 16 – e-mail: naboskaberne-lene[AT]stofanet[DOT]dk

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-05 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-05 Juni
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-05 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data