Afd. 2: Søvangen – sommerfest og aktiviteter

Afdeling 2: Søvangen

Beboerhuset med de mange aktiviteter

tekst og foto af Birthe Wisén

Beboerhuset har afholdt en meget vellykket sommerfest lørdag d. 9. august. 56 glade, feststemte beboere var mødt op til spisning og dans. Der var god musik til dansen, leveret af Birgit og Jes fra København Ø. De spillede også til sidste års sommerfest. Et par af festdeltagerne gav et par numre som “bakkesangerinder”, et sjovt indslag. Der var ballondans, med parret Ingrid og Knud Jøhnke som vindere. Dansen fortsatte til kl. 01.00.  Vi sluttede med sangen “Glemmer du”. 

Dans og gymnastik
Vi fortsætter i beboerhuset med
SENIORDANS
mandag d. 8. september kl. 19.00, pris pr. deltager 20.00 kr. Det er ikke KUN for par, vi danser alle med hinanden.

Dagen efter, d. 9. september, starter et gymnastikhold, kl. 12.00, i lighed med øvrige år, altså med hensynstagende øvelser.

Skal vi lave REVY?
Der afholdes møde herom onsdag d. 17. sept. kl. 19.00, Birgittevej 1 A. Mød op, der er noget at lave for enhver, der har lyst at være med. 

Søndagscafé og fællesspisning
Efteråret er over os, så nu starter vi søndagscaféen igen. Det er d. 21 .september kl. 14.00 til 16.30. Der kan som sædvanligvis købes kaffe og brød.

Vi fortsætter med fællesspisningen, det er d. 23. september kl. 18.00. Der vil være tilmelding til denne, onsdag d. 17. september kl. 18.00-18.30 og ved søndagscaféen d. 21. september Menuen er ikke fastsat endnu, men se opslag i vaskeriet og i informationsrummet, Birgittevej 1 A, men først efter d. 3.september.

Håber I har haft en god sommer.





Del eller print denne side:  



 
 
© 1970-2021
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt