Frø som illegal passager

Planter springer på dig i naturen på Holmstrup Mark

tekst og fotos af Ulrik Ricco Hansen

Planter har udviklet mange metoder til at sprede deres frø. Nogle blæser af sted i vinden, andre bliver transporteret i maven på en fugl. Men nogle planter springer bogstaveligt talt på dig eller din hund, som så giver frøet et lift, helt uden du har sagt ja tak til at være taxa for en ny, kommende plante.

Kroger sig fast

I naturen på Holmstrup Mark vokser flere planter, som hager sig fast i dine bukseben, strømper og lignende. Det er måske først, når du kommer hjem, at du opdager frøene, hvoraf de fleste bruger små kroge til at sætte sig fast med. September er højsæson for frø, der vil have et lift.

Glat Burre

Glat burres tørrede frøkugler sidder fra efterår til forår
og venter på at pelsdyr eller en ulden jakke kommer forbi.

Du kender sikkert velcro, der også kaldes burrebånd. Det er opfundet i 1941 af en ingeniør fra Svejts efter, at han havde været ude at lufte sin hund. Pelsen var blevet fyldt med burrer – og så aflurede han teknikken. Han fik dog først patent på velcrobånd, lavet af nylon, i 1955.
Du kan også se teknikken – de små kroge – ved blot at kigge nærmere på frøene gennem en lup.

Velcro-planten
Burrerne hos den svejtsiske ingeniør kan du også finde på Holmstrup Mark. Det er frø fra Glat Burre, som blomstrer med lilla, kugleformede blomster i juli-august, og som er klar til at hage sig fast i dig fra september og ind til næste sommer.

Planten bliver op til to meter høj, og frø-kuglerne bliver tre til fem cm store, hvilket har fået svenskerne til at kalde planten Stor Karteburre.
På Holmstrup Mark finder du glat burre den langs stier og i kanten af buskadser, hvor der ikke bliver alt for tørt.

Spiselig rod
I Japan og visse middelhavslande bliver glat burre dyrket for rodens skyld. Pæleroden bliver en halv til en hel meter lang og skrælles, inden den koges eller steges let på panden.

Medicinsk har roden været anvendt mod bl.a. indvoldsparasitter, leverlidelser og som vanddrivende middel. Det ser endvidere ud til, at den er bakteriedræbende og kan hæmme tumordannelse (svulster).

Den store burreplante er dog ikke særlig eftertragtet i Danmark, hvor den ligesom bjørneklo kan blive et plagsomt landskabsukrudt. En langhåret hund som løber ind i en vissen, frøfyldt plante er heller ikke sjov at befri for frø.
Burresnerre

Burresnerrens kugleformede frø
med små kroge kaldes præstelus

Præstelus
Hos glat burre består frø-kuglen af mange frø, som er omgivet af smalle kronblade, der har en enkelt lille krog. Hos en anden plante, Burresnerre, er det hvert frø, som er en kugle, og som har massevis af bitte­små kroge.

Hvis du går gennem et område, hvor burresnerrens lange, tynde stængler snor sig gennem græs og urter, kan du ikke undgå at se det bagefter. Strømperne bliver overstrøet med ”præstelus”, som de små kugler også kaldes.

Kroge over det hele
Burresnerre er etårig, og hver plante kan producere 3-400 frø. Både frø, blade og de firkantede stængler er forsynet med små kroge, så planten kan klatre op ad hegn, buske mv. Den blomstrer med meget små, hvide blomster først på sommeren, og fra august er de små præstelus klar på spring.

Plantens grønne dele kan anvendes direkte på huden mod skæl, psoreasis og andre hudlidelser eller drikkes som urte-te, der er vanddrivende og betænd­elseshæmmende.

I gamle dage er planten blevet brugt som ”mælke-si”, fordi et par gode håndfulde stængler effektivt kunne opfange evt. dyrehår mv. som var havnet i den nymalkede mælk.

På Holmstrup Mark finder du burre­snerre f.eks. fra Skjoldhøj Kirkesø og langs Voldbækkens tilgroede bredder. Desuden er den let at finde i skovbryn og langs skovstier.

Feber-nellikerod
Langs skovstierne på Holmstrup Mark er det især en bestemt plante, som gerne vil hænge i. De fleste har sikkert prøvet at få de små, aflange frø med hjem, men navnet på planten er nok ikke så kendt.

Frøene sidder som i en åben kugle, der let går i stykker, så kun nogle få frø sætter sig fast i tøjet. Frøstanden minder om den, der ses hos ranunkler, og planten, Feber-nellikerod, tilhører rosenfamilien ligesom ranunklerne.

Navnet nellikerod kommer fra lugten af nellike, når rødderne brækkes over. Tørret rod har tidligere været anvendt som erstatning for kryddernellike. ”Feber” hentyder til at planten har været brugt som febernedsættende middel, da den ligesom f.eks. skive-kamille (kamille-te) indeholder acetylsalisylsyre (=aspirin).

Feber-nellikerod, frøstand

Hver eneste frø hos feber-nellikerod har en lille krog.

To slags nellikerod
Feber-nellikerods blomster er små og gule og kan ses midt på sommeren. Fra august er den ligesom burre-planterne klar til at hænge fast i alt, der kommer i nærheden.

Planten kan på Holmstrup Mark kun forveksles med eng-nellikerod, men den har rødlige blomster og vokser, så vidt jeg har set, kun for enden af Hjortshøj Mosedam (hen mod haveforeningen Moselund). Eng-nellikerod har samme frøtype, og roden kan anvendes på samme måde som hos feber-nellikerod.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt