Oplevelser på østhimlen

Jupiter og månen

af Jens Skriver, Astronomiklub Capella

For en månedstid siden blev jeg særdeles overrasket, da jeg en aften så et kraftigt lysende objekt på aftenhimlen i sydøst. Først troede jeg, det var en flyvemaskine, men objektet forblev stille. I flere dage troede jeg, det var et kunstigt lys af en eller anden art, men en kender kunne bekræfte, at det faktisk var pla­neten Jupiter. Den har faktisk aldrig lyst så klart før i vores tid. Den lyste lige så klart som planeten Venus, der er det mest lysstærke objekt på himlen næst efter Solen og Månen.
Venus ses kun som morgen- eller aftenstjerne tæt ved Solen. Jupiter er omtrent tolv gange så stor som Venus og er den største planet i solsystemet, men befinder sig meget længere væk fra Jorden end Venus.

Forklaringen på Jupiters meget klare lys skulle være, at den befandt sig helt nede ved horisonten, og her virker horisonten tættere. Det lyder meget sandsynligt. Når man som amatørastronom observerer en planet, der lige er stået op, lyser den faktisk kraftigere, end når den når et stykke op på himmelen. Jupiter står for øvrigt hele året i stjernebilledet Skytten. Den er det objekt, begyndere kan have størst fornøjelse af at iagttage. Blot i en prismekikkert, der forstørrer syv gange kan man se Jupiters fire stor Galliemåner: Ganymedes, Callisto, Europa og Io.

Capella Astronomiklub

Kontaktperson:
John Mikkelsen,
Jernaldervej 259 B,
tlf. 86 24 06 14

Måneformørkelsen
Det var ventet, at ved sidste fuldmåne lørdag 16/8 ville månen og Jupiter befinde sig tæt på hinanden. Der var dog et godt stykke imellem, men måneformørkelsen var ikke mindre fascinerende af den grund. Der var annonceret en partiel måneformørkelse, men da formørkelsen var på sit højeste, var mindst ¾ af månens skive dækket af Jordens skygge. Hele månens skive kunne dog ses alligevel,
da den dækkede del blev oplyst af skin fra Jorden.

Ved en total formørkelse lyser månen som regel rødt. En måneformørkelse skyldes, at Jorden kommer i mellem Solen og månen og derved skygger for Solen. Der er flere måneformørkelser om året. Umiddelbart skulle man tro, det skete ved hver fuldmåne, men det er langtfra tilfældet. Det skyldes, at månens bane hælder nogle grader i forhold til den bane, Jorden drejer rundt om Solen i. I prismekikkerten ses klipper og sletter på månen meget tydeligere end med det blotte øje.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt