Afd. 4: Helheds­planen til grundig debat i Gellerup­parken

Afdeling 4: Gellerupparken

Beboermødet viste, at ønsket om en moske tæt på Gellerup er stort blandt beboerne i Gellerupparken

Afdelingsmødet i Gellerupparken den 23. august blev et af de beboermøder i de senere år, hvor der har været mest debat under punktet bestyrelsens beretning. Debatten foregik i en sober tone og viste, at de mange fremmødte beboere er meget interesseret i, hvad der foregår i det område, hvor de bor og lever.

Helhedsplanen blev diskuteret, og især spørgsmålet om muligheden for at tænke en moske ind i projektet på den grønne areal ved Ringvejen blev berørt. Flere beboere var forvirrede over historier i pressen, hvor Brabrand Boligforening er citeret for ikke at ville sælge jord til et eventuelt moskebyggeri.

Fra talerstolen oplyste afdelingsformand Helle Hansen, at det spørgsmål endnu aldrig er blevet besluttet endsige diskuteret i boligforeningens repræsentantskab, som er foreningens øverste myndighed.
Og medlem af foreningsbestyrelsen, Lars Bro, der selv bor i Gellerupparken, gik også på talerstolen for at slå fast, at han i det halvandet år han har siddet i foreningsbestyrelsen ikke har været med til at træffe nogen beslutning om eventuelt at afslå slag af jord til et sådan projekt.

Pæn huslejestigning og videoovervågning

Budgettet for 2009 blev fremlagt med en pæn huslejestigning på 6,61 procent. Det var dog en del under den udmeldte stigning på over 11 procent, som ville have været en realitet, hvis ikke foreningsbestyrelsen dagen forinden havde ændret proceduren for henlæggelserne.

Afdelingsbestyrelsen bad under dagsordenspunktet forslag beboermødet om at komme med en tilkendegivelse til et forslag om at arbejde for at få indført videoovervågning i opgangene og på containerpladserne for at forebygge svineri og ikke mindst hærværk.

Det er især udsigten til at skulle have postkasser placeret i stueetagen fra 2010 på grund af den nye postlov, der stopper postbudets brevomdeling i trappeopgange, som har fået afdelingsbestyrelsen til at forslå videoovervågning. Og så håber afdelingsbestyrelsen at kunne forhindre den megen henkastning af affald ved containerøerne, som ofte blev gjort af folk, der slet ikke bor i Gellerupparken.

Fodbold med lys året rundt

Mange nye ansigter

Et andet forslag gik på om beboermødet kunne bakke op om, at afdelingsbestyrelsen fremadrettet vil arbejde for at få placeret en fodboldgrusbane med lys på det grønne areal midt i Gellerupparken.
Det er for at komme et stort ønske blandt mange af områdets unge i møde. Og fordi Gellerup med sine mange børn og unge sagtens kan bruge mange flere aktivitetssteder, hvor de unge kan tilbringe deres fritid på en positiv måde.
Under valget til afdelingsbestyrelsen var der brug for mange kandidater, fordi Gellerupparkens afdelingsbestyrelse består af hele 15 medlemmer, da afdelingen er Danmark største med sine 1776 lejemål.

Kun formand Helle Hansen, næstformanden Khaled Mansour og Ingrid Jensen var ikke på valg. Det betød, at der skulle vælges 12 medlemmer til afdelingsbestyrelsen. Otte af de gamle medlemmer genopstillede, syv heraf blev genvalgt. Og så var der nyvalg til fem nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer, mens afdelingen også fik hele fem suppleanter.

Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken består i dag af følgende medlemmer: Helle Hansen, Khaled Mansour, Ingrid Jensen, Walid Mahmoud, Pia Bjerre Christensen, Naif Moustafa, Hassan Musliman, Ibahim Said, Hassan Abde, Youssef Kayed, Fadi Kayed, Rabih Azad-Ahmad, Ali Khalil, Tanja Bergstrøm og Said Ali.
Til Skræppebladets redaktion valgtes Nanna Thorberg Monrad.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-08 Oktober
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2008-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data