Afd. 8: Beboermøde i afdeling VIII Drejergården

Afdeling 8: Drejergården

Ingen valgt til afdelingsbestyrelsen – foreningsbestyrelsen overtager

af Bent Jensen

Dagsorden.
1. Valg af dirigent
2. Beretning for afdelingens forhold det senest forløbne år
3. Beretning for foreningens forhold det senest forløbne år
4. Budget for 2009 til godkendelse og regnskab for 2007 til forelæggelse
5. Forslag: ændringsforslag fra beboer om etablering af individuel afregning af vand/varme i afdelingen, hvilket vil betyde en forhøjelse af bugettet på 3,33%
6. Valg af 2 afdelingsbestyrelsesmedlemmer + suppleanter
7. Eventuelt

ad. 1 Søren Dam blev valgt som dirigent

Formanden Bent Ole Pedersen aflagde beretning om, hvad der var sket ind­en for det sidste år i afdelingen. Og nogle beboere kom ind på tv-kanalerne. Nogle får stadig den store pakke, selvom de ikke skulle have den, men det blev oplyst, at Stofa vil kontakte hver lejlighed og få det på plads, så alle kun får det, de betaler for.

ad. 3 Herman Nielsen repræsenterede foreningsbestyrelsen, og han kom ind på emner, som der var blevet snakket om på det sidste møde. Det handlede mest om byggeriet på havnen, og så har de været i Østrig og Schweiz og kigge på, hvordan man kunne regulere energi(varme)
En beboer havde kommentarer til det med varme, han frygtede, at når afdelingen fik individuel målere på, ville det blive dyrere, end det var nu. De giver 700,00 kr. nu og dem, der havde målere på i andre afdelinger, gav meget mere, så de var ikke begejstrede.

ad. 4 Bent Mortensen fremlagde regnskab til orientering, budgettet blev gennemgået, og der kommer en husleje forhøjelse på 5,94%, og der skal sættes målere op i hver lejlighed, og hvis det bliver vedtaget stiger budgettet yderligere med 3,33%, men der blev enighed om, at da ikke alle beboer var mødt op, skulle spørgsmålet om målere til urafstemning, så alle beboere fik mulighed for at sige ja, eller nej til målerne.
Der bliver også en nedsættelse af antennebidraget med 16,00 kr. om måneden, derefter blev budgettet vedtaget.

ad. 5 punktet udgik

ad. 6 Formanden og Steen Riber var på valg, men da ingen af dem ønskede genvalg, og der ikke var andre kandidater, er der ingen afdelingsbestyrelse, og så bliver det jo foreningsbestyrelsen der fremover skalvaretage beboernes henvendelser.
Årsagen til, at formanden trak sig, er den langsommelige proces det er, når man skal have noget lavet. Det var ikke tilfredsstillende, derfor genopstiller han ikke.

ad. 7 Under eventuelt var der almindelig snak om små og store ting, men der kan man jo ikke beslutte noget.

Derefter takkede formanden dirigenten og de fremmødte beboer for god ro og orden, der var 24 beboer mødt op.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt