y
 

Kære Klub Hans Broge

Velkommen til aktiviterne – i sidste halvdel af 2008

af Berit Bramm og Gunhild Weisbjerg

Vi håber, I har haft en dejlig sommer og har lyst til at møde op til vores hyggelige onsdagsaftener.

Onsdag den 17/9 2008 kl. 19.30
Sven Erik Christiansen Brabrand om slægtsforskning.
Sven Erik Christiansen vil fortælle om: ”Berømte og berygtede forfædre”. Foredragsholderen er er en ”slags ekspert” på området og har helt sikker nogle gode tips, hvis du drømmer om, at gå i gang med at slægtsforske.

Onsdag den 1/10 2008 kl. 19.30
Inger Marie Madsen om Karen Blixen
”Denne ung mand med nelliken” bliver denne aften dramatiseret på skønneste vis se: http://www.ingermarie.dk.

Onsdag den 29/10 2008 kl. 19.30

Dorte Vestegård Jacobsen: ” Når psyken sulter”
Dorte kommer med sit bud på de psykiske årsager til overspisning (det vi i gamle dage kaldte trøstspisning). I en tid hvor fedme udvikler sig til en folkesygdom, kan temaet efter vores opfattelse ikke belyses på for mange måder. Vi har derfor inviteret Dorte Vestergård Jacobsen til at give sit bud på årsagerne til, at mange af os ikke kan holde os normalvægtige. Se mere om foredragsholderen på www.vaegtkonsult.dk.

Onsdag den 12/11 2008 kl. 19.30
Niels Erichsen underholder på piano
Måske har du lige hørt Niels Erichsen i Brabrand kirke, da han jo er medlem af ”Trio before”. Niels Erichsen henrykkede os alle i foråret, og vi glæder os rigtig meget til en aften, hvor vi både kan synge med og læne os tilbage og nyde de blide toner fra den danske sangskat. Se mere om Niels på http://www.triobefore.dk.

Onsdag den 19/11 2008 kl. 19.30

Lilly Andersen: Guatamala, med festoptog i Mayanernes bjergbyer
Rejseforedraget er spritnyt, så oplysningerne er sparsomme i denne skrivende stund. Men Lilly fra Brædstrup har jo gæstet os mange gange, og vi ved jo, at hun er mere end velforberedt og at hendes billedmateriale er af meget høj karat.

Onsdag den 3/12 2008 kl. 19.30
Lena Pedersen ”Jul – traditioner og skikke”.
Det er en del sæsoner siden, vi sidst kunne glæde os over Lena Pedersens topforberedte underholdning. Her med julen nærmende sig skal vi høre om advent og de mærkedage, der knytter sig til julens fester f. eks Sct. Nicolaj og Luciadag og meget mere. Lena understøtter sit foredrag med billeder, og selvfølgelig skal vi også synge. Læs mere om Lena Pedersen på www.sogneaften.dk.

Onsdag den 17/12 2008 kl. 19
(bemærk tidspunktet)
Ann Tind Østrup: ”Julebordets dekoration”
Vi må efterhånden betegnes ”som let øvede” ud i blomsterdekorationens kunst, så derfor har vi bedt Ann om give os en virkelig udfordring. Vi vil lave noget, som ser professionelt ud. Kvalitet koster som bekendt, så materialeprisen bliver 150 kr., Men så garanterer Ann også, at vi kan gå hjem med en dekoration, som vi med stolthed kan placere på julebordet. Vi giver et tilskud på 50 kr. til klubbens medlemmer til materialerne.
Vi skal have din tilmelding til denne aften senest den 10/12 2008.

Julefrokost for afdeling 1
i Klub Hans Broge-regi?

Her medio september, overvejer vi, om vi skal have julefrokost i december. Måske skulle vi i stedet at holde en 2009-fest i januar?? For mange af os står arrangementerne jo i kø i december måned. Og en dejlig fest burde jo ikke være en stressfaktor. Vi hører gerne din mening.

Septemberhilsner.
Berit Bramm kasserer 86265353 berit.bramm@stofanet.dk – Gunhild Weisbjerg formand 86260056 gunhild@weisbjerg.dk




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt