Farvel til en stor ildsjæl for Gellerup og omegn

En rygsæk med syv års viden forsvinder

af Helle Hansen, formand for Gellerupparken og Gellerup Fællesråd

Nærmest ubemærket har Gellerupparken og Toveshøj i den forløbne måned mistet en god ven og en solid støtte. Det skete, da Sonja Mikkelsen, tidligere urbanchef og projektleder for indsatsen i de udsatte bydele, ikke blev ansat som sekretariatsleder for Gellerups og Toveshøjs Helhedsplan.

Dermed må vi i Gellerupområdet tage afsked med en kvinde, som gennem de seneste syv år med et stort personligt engagement har været med til at opbygge et fantastisk netværk blandt utallige foreninger, ildsjæle og beboere i vestbyen.
Sonja Mikkelsen har altid været parat til at stille op som aktiv i vestbyen, hvad enten det gælder om at give en hånd med ved sommerfester, til debatmøder eller at stå en lørdag formiddag foran City Vest for at dele reklameflyers ud for et borgermøde om helhedsplanen i GLOBUS1.

At sige farvel til Sonja er som er sige farvel til en stor rygsæk med syv års erfaring og viden om borgerinddragelse i vestbyen. Vi er mange, som har nydt stor glæde af Sonjas aldrig svigtende vilje og tro på at bruge de anerkende og værdsættende metoder, når ting har skullet løbes i gang. Og hun personligt skal have æren for, at rigtig mange af os vestbyborgere i dag er blevet fanget og involveret i at være aktive i vores lokalområde.
Farvel og mange tak for din store indsats for Gellerup og omegn Sonja. Vi håber, at du stadig af og til vil kigge forbi os på besøg.




Del eller print denne side:  


En kommentar til
“Farvel til en stor ildsjæl for Gellerup og omegn”


  • 1

    admin skriver:

    Brabrand Boligforening oplyser på sin hjemmeside følgende:

    Ny sekretariatsleder
    Århus Kommune og Brabrand Boligforening har ansat ny sekretariatsleder for helhedsplanen Gellerup. Den nye leder er cand.scient.adm. Per Frølund, der i dag er ansat som udviklingschef i Økonomi- og skatteforvaltningen i Hørsholm Kommune. Per Frølund er født i 1969 og uddannet fra Aalborg Universitet i 1997. Han afløser Sonja Mikkelsen, der siden 1. juni har været fungerende sekretariatsleder for helhedsplanen. Per Frølund tiltræder den 1. oktober.


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt