Leder

Beboernes engagement

af Bo Sigismund

Den årlige (for nogens vedkommende halvårlige) runde af afdelingsmøder er forbi, og man kan så reflektere over det udtryk for beboerdemokratiets tilstand. Var det gode møder – og hvad forstår vi ved et godt møde?

Der er ikke så mange, der har lejlighed til at sammenligne. Det drejer sig om dem, der er flyttet mellem afdelingerne eller repræsentantskabsmedlemmer, der gæster andre afdel­ingsmøder. Derimod er de deltagere i de enkelte afdelinger, der har været til møde, dårligt stillet, når det kommer til at udvikle mødeformen og skabe udbytte for de tilstedeværende, og der er – i hvert fald i nogen afdelinger – interesse for at gøre et møde til andet og mere end at lytte til en beretning og stemme til et valg.

Møder kan indgyde tryghed, og det er en efterspurgt følelse. Intet ondt i det, men udvikling og fornyelse kommer ikke af tryghed i sig selv. Her er der en tydelig forskel. Der er også steder, hvor beboerne er stærkt opmærksomme og udvikling­en er en del af dagligdagen. Men som en beboer gentagne gange udtrykte på et afdelingsmøde: Hvordan får vi ”de unge” eller ”nogle nye” til at komme og deltage?

Deltagelse i møder og lyst til at stille op til valg er følger af engagement. Det har altid heddet sig, at huslejestig­ninger, hunde og vaskerier kunne trække folk til huse. Der kommer bare ikke noget særligt godt møde ud af det. Selv i en gammel afdeling og med en ringe andel af unge beboere kommer der mange, blot sagen er væsentlig nok. Hvis man kan slutte noget ud af det, må det være, at en stærk følelse af at være beboer i netop ens egen afdeling er en høj motivering for at deltage på ethvert niveau – græsrod, taler, tilhører, repræsentant, formidler eller opstillet til tillidshverv. Et godt møde er ikke nødvendigvis et stort møde, et dramatisk møde eller et enigt møde – og små eller store afdelinger er heller ikke svaret.

Gode møder er udtryk for, at afdelingerne – beboere, ansatte og bestyrelser – mødes og udvikler en følelse af tilhørsforhold og ejerskab. Når man kender hinanden og forstår hinandens roller og holdninger, mindskes afstanden, og det er til at undgå misforståede modsætninger. Dette er en social og ikke nogen administrativ eller teknokratisk proces. Det er en åbenbar fordel, når vores ansatte er til stede og i givet fald kan svare udtømmende. Det er også et aktiv at have en bestyrelse, der i forvejen er indstillet på at være vidende, oplysende og imødekommende.

Ejendomsfunktionærerne, som jo er dem, der får det hele til at fungere rent lavpraktisk, lærer det i deres uddannelse. Måske kan det ikke direkte overføres, men der bør være nog­et at hente for de beboere og deres valgte repræsentanter, der har fokus på udvikling. Som almenbeboere er vi stadig en del af en sammenhæng og en proces. Vi bør gribe fat i den, for det er den samlede indsats på alle niveauer, der gør det umagen værd og gør det til et aktiv for os at bo, som vi gør.

Hold fyr under kedlerne til stadighed og til næste møde.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt