Skønne spind i efteråret

Korsedderkopper i naturen på Holmstrup Mark

Tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen

På en oktober-morgen er solen længe om at få den tunge dug til at fordampe. Og har der været lidt tåge om natten, kan du få de skønneste oplevelser i. naturen på Holmstrup Mark, som vi følger i en række artikler. Denne gang handler det om ægte spind og kannibalisme.

Korsedderkoppen i midten af sit spind en dugvåd morgen

Let adgang til natur

Næsten en tredjedel af boligforeningens lejligheder ligger i afdelinger, hvor der kun få skridt fra afdelingen til naturen på Holmstrup Mark. Det er Bronzealdervænget, Holmstrup, Thorsbjerg, Odinsgård og Toveshøj. Naturområdet ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej, og der er gode muligheder for at cykle både til og i området.

Skønne spind en efterårsmorgen

Dugvåde hjulspind

Tilbage til den dejlige morgentur. Mens solen langsom lyser mere og mere tåge væk, afsløres hundredvis af edderkoppespind, som er tunge af dugdråber og meget maleriske. Der er mange hjulspind at se mellem agertidsler, brændenælder, lupin, gråbynke og andre høje urter, når du f.eks. går i engområdet ved Bremerholm eller omkring Holmstrup Bassin og Holmstrup Markdam.

Hjulspind er det klassiske net, hvor edderkoppen har trukket tråde som eger i et hjul, og efterfølgende har lavet en spiral af klistrede tråde, som skal indfange et byttedyr.

Her i efteråret er det meget let at se en af de almindeligste og største edderkopper, som laver et hjulspind: Korsedderkoppen.

Se godt efter: I midten af billedet ses en korsedderkop i toppen af en vissen agertidsel

Helligt dyr

Korsedderkoppen har fået sit navn fra de fem hvide pletter på ryggen. De er placeret så det ligner et kors. Korsedderkoppen varierer lidt i farve – fra grålige nuancer til gul/brune farver. I løbet af sæsonen forsvinder farven lidt, så man skal kigge godt efter for at genkende mønsteret.

I mange andre lande kaldes den for Stor Have-edderkop, fordi den er stor og let at finde i bl.a. sin have.
I middelalderen blev korsedderkoppen betragtet som et helligt dyr netop på grund af korset. Der er historier om, at en bonde måtte afstå sin gård til bispestiftet, fordi han slog edderkopper ihjel, og der er beretninger om, at et en beholder i en snor om halsen med tre korsedderkopper kunne fjerne feber.

Edderkopper er spindlere

Det er ikke alt småt som kribler og krabler, der er insekter. Edderkopperne er ligesom andre små dyr med otte ben noget helt andet. Samlet kaldes de spindlere eller arachnida, et ord der har givet navn til en kendt skræk for dem: araknofobi. Det betyder angst for edderkopper (og det der ligner).

I Danmark er der ikke nogen særlig grund til at være bange for edderkopper. Det er fredsommelige dyr, som oven i købet hjælper os med at holde mængden af fluer og andre irriterende eller skadelige insekter nede.
Den store korsedderkop kan dog ikke lide at blive at for meget forstyrret. Hvis den bliver skræmt kan den give en advarende lyd fra sig. Lyden laver den ligesom f.eks. græshopper ved at gnide benene. Bliver den virkelig truet kan den i sjældne tilfælde finde på at bide, men os mennesker gør det ikke rigtig noget. Det er mindre end et myggestik og altså uhyre sjælden.

Korsedderkoppen er i gang med at trække de første tråde til hjulspindet

Et spind på en nat

Korsedderkoppen har ligesom andre edderkopper otte ben, men det tredje benpar er korte og de bliver brugt til at gå rundt i det klistrede spind, uden edderkoppen selv hænger fast. Nede på landjorden eller når korsedderkoppen går hen over et blad bliver disse ben ikke brugt.

Forrest har edderkoppen to giftkroge, som den kan bruge til at lamme sit bytte med. Edderkopper har ingen tænder, så de sprøjter ætsende enzymer ind i byttet, som så bliver så opløst, at edderkoppen kan ”drikke” eller udsuge byttet.
Korsedderkoppen kan lave sit store spind i løbet af en enkelt nat. Når det er klar, laver den en line fra midten og ud til et blad eller en gren i nærheden, hvor den kan holde vagt og blive opmærksom når f.eks. en flue er havnet i nettet.
Sidst på sæsonen placerer hunnerne sig især i midten af nettet, så de er synlige for hannerne.

Dis og lav morgensol over Holmstrup Markdam og Holmstrup Bassin – set fra Grimhøj.

Ny generation

Omkring september er det tid for parring. Den meget store hun på cirka 14 mm er fuld af rogn og på udkig efter en han. Hannen stoppede med at tage føde til sig midt på sommeren og er kun blevet omkring 8 mm. Han skal nærme sig hunnen forsigtigt og som regel ad flere omgange, hvis han ikke skal risikere at blive ædt af hunnen. Det sker ofte – men ikke altid. Nogle hanner kan altså nå at klare mere end en enkelt hun.
I oktober/november vokser hunnen sig større, indtil hun er klar til at lægge 300-800 æg i et specielt spind, der holder sammen på æggene. Hunnen bliver i nærheden af æggene, indtil hun dør i starten af vinteren. Ungerne udklækkes i foråret og lever en tid sammen som en stor børneflok.
Efter åbne vinduer i forsommeren har du måske oplevet en lille korsedderkop i stuen. Den er ikke meget større end et punktum, og hænger i sin lille tråd ned fra et eller andet. Den er gul med et sort kors.