Samvirkets sidste kvartalsmøde i 2008

Ildsjæle er meget velkomne i mødeforum om samarbejdet i Gellerup og Toveshøj

af Sebastian Adorján Dyhr

Tirsdag den 2. december kl. 16.30 hold­er Samvirket i Gellerup og Toves­høj årets sidste kvartalsmøde i Livsværksstederne i City Vest.

Samvirket er et mødeforum for frivillige og offentlige personer i Gellerupområdet. De repræsenterer både klubber og idrætsforeninger, kulturelle foreninger, GLOBUS1, skoler, biblioteket, Folkeinformation, kirken, de lokale moskeer, fællesrådet, nærpolitiet, social- og beskæftigelsesforvaltningen, boligforeningen samt afdelingsbestyrelserne i Gellerup og på Toveshøj.

Men også helt almindelige nysgerrige ildsjæle er meget velkomne til at møde frem og deltage aktiv i samarbejdet, der har mange spændende opgaver på dagsordnen.
Blandt andet en præsentation af kvartalets forening, som denne gang er fodboldklubben ACFC.
Samvirket får også en opdatering på den igangværende ren opgang-kampagne ”Trin for Trin”, samt en orientering om den nye boligsociale indsats i Gellerup og Toveshøj, der både indeholder idéen om et Foreningernes Hus i Nordgårdskolen og en Fritidspatrulje, der skal skabe masser af legeaktiviteterne mellem afdelingernes blokke for områdets mange børn.

Kl. 19.00 er der fællesspisning i Livsværksstederne for alle, som har lyst til at blive og snakke videre. Det er nødvendigt at tilmelde sig spisningen – senest mandag den 1. december kl. 12 på helhan@aarhus.dk mobil 2920 8978.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt