Gellerup Fællesråd støtter kulturen i lokalområdet

Fællesråd søger nye aktive medlemmer til bestyrelsen ved generalforsamlingen 26. maj

af Helle Hansen (arkivfoto: Ulrik Ricco Hansen – kun online)

Det lokale fællesråd i Gellerup har brug for flere nye kræfter. Det forløbne år har været præget af, at bestyrelsen af forskellige årsager har været ramt af en del fravær, men det har dog ikke forhindret fællesrådet i at bakke op omkring lokale kulturinitiativer som blandt andet ”Blok Party Light-koncerterne” og et stort kulturmøde i GLOBUS1.

Arkivfoto: Globus1

Arkivfoto: Globus1

Gellerup Fællesråd er det lokale talerør over for Århus Kommune. Særligt i forbindelse med Teknik og Miljø, som både omfatter trafikplaner og kommuneplaner. Et par gange i løbet af året bliver Fællesrådet inviteret til fællesmøder på rådhuset, hvor der diskuteres aktuelle og relevante problemstillinger ofte med deltagelse af de lokale byrådspolitiker.

Gellerup Fællesråd har sammen med Brabrand Fællesråd i det forløbende år deltaget i en møderække omkring den kommende trafikplan. Og der er nu blevet lavet en prioritering, hvor Sigridsvej og ikke mindst krydset ud for Netto har højeste prioritet.

Generalforsamling
Der indkaldes til generalforsamling
i Gellerup Fællesråd

Tirsdag den 26. maj kl. 19.00
i GLOBUS1, Gudrunsvej 3A

Dagsorden iflg. vedtægter.

Venlig hilsen bestyrelsen.

Medlemskab af fællesrådet
Lokale aktører så som foreninger, institutioner samt enkeltpersoner med bopæl, tilhørsforhold eller andet engagement området kan optages som medlem. Det samme gælder virksomheder i det lokale erhvervsliv.
Institutioner og virksomheder skal betale 200 kroner om året. Frivillige foreninger 100 kroner, mens personligt medlemskab koster 50 kroner om året.

Tilmelding hos kasserer: Conny Jepsen tlf. 28 81 94 15
e-mail: connyjepsen@gmail.com – læs mere på www.gellerupfaellesraad.dk




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt