Her er alle ens!

Indtryk fra en omgang glad gymnastik i Gellerup

tekst og foto af Jeanette Westh, PR-medarbejder i Gellerup Kirke

Det er torsdag formiddag, og deltagerne i dagens kvindegymnastik er efterhånden ved at indfinde sig i kælderen under Gellerup Kirke. Da jeg ankommer, sidder syv kvinder omkring et stort aflangt bord og småsnakker med hinanden på sprog, jeg ikke forstår.

Den eneste lyshårede kvinde tilstede er Ingrid Videbech, der står for gymnastikken. Hun giver mig lov til at være med og forklarer mig, at det her er stedet at starte, hvis man ikke tidligere har dyrket gymnastik, da gymnastikken primært foregår siddende og under hensyntagen til den enkelte deltagers niveau.

Der er gymnastik 4 formiddage om ugen forskellige steder i og omkring Gellerup, som en del af et kommunalt projekt, der har til formål at yde vejledning om sundhed til flygtninge/indvandrere af ikke-vestlig herkomst.

Gymnastiktimen i Gellerup Kirke torsdag formiddag foregår på et niveau,  hvor alle kan være med. Ingrid Videbech i forgrunden.

Gymnastiktimen i Gellerup Kirke torsdag formiddag foregår på et niveau, hvor alle kan være med. Ingrid Videbech i forgrunden.

Noget at stå op til
Ingrids forklaring afbrydes, da en af de faste deltagere ringer for at sige, at hun er syg og ikke kan komme i dag.
”Nå det var synd! Jeg håber vi ses i morgen”, siger Ingrid og afslutter samtalen.
”Hun havde ellers mailet mig en liste over alt, hvad hun har spist i den forgangne uge” siger hun, mens hun lægger mobilen fra sig.

Kort efter kræver en insisterende ringetone, at hun tager den op igen. ”Bare bliv der! Jeg kommer og henter dig”, siger Ingrid til kvinden i den anden ende af røret og hopper ud af døren for at finde en vildfaren deltager. Få minutter senere er hun tilbage med endnu en kvinde.

Det lader sig ikke fornægte, at, udover Ingrid og jeg og en medarbejder fra Gellerup Kirke, er kvinderne omkring bordet, helt i overensstemmelse med formålet, af ikke-vestlig herkomst. Tre er fra Tyrkiet, tre fra Irak, én fra Marokko og én fra Libanon. De er alle sammen mødre, og har boet i Danmark mellem 9 og 27 år.

Aldersfordelingen er stor. På min forespørgsel gætter Mariam på 24 på, at hun er den yngste og skyder den ældste til at være omkring 45 (hvilket vist er et høfligt gæt).

Mariam deltager på alle holdene. Hun er arbejdssøgende og overbeviste selv kommunen om, at hun ville havde større gavn af at starte hver dag med gymnastik frem for at skulle møde op på jobcentret og skrive ansøgninger dagen lang.

”Gymnastikken giver mig noget andet at stå op til end at skulle sidde hele dagen foran en computer, samtidig får jeg energi og overskud til at skrive et par ansøgninger, når jeg kommer hjem.”

Sov godt – råd til at overkomme søvnbesvær

For Mariam Isho, 24 år og arbejdsløs, er gymnastikken noget at stå op til.

For Mariam Isho, 24 år og arbejdsløs, er gymnastikken noget at stå op til.

Mariam har også haft stor gavn af den kost- og livsstilsvejledning, som Ingrid giver inden selve gymnastikken. I dag handler det om at sove godt. Ingrid peger Mariam ud og spørger, om hun ikke vil dele sin erfaring med at få bugt med søvnbesvær.

Det vil Mariam gerne, og hun fortæller om, hvordan hun har fulgt Ingrids råd om, at undgå sukker og koffein og i stedet spise et let måltid bestående af müsli og banan og måske et glas mælk før sengetid. Ingrid understreger at især kaffe kan ødelægge den gode nattesøvn:
”En kop kaffe og man sover ikke ordentligt i op til otte timer efter”, advarer hun. Kvinderne ser dog ikke videre forskrækkede ud over denne information (som jeg personligt godt kunne have været foruden!)

Til gengæld lader det til, at de fleste af dem kender til det med at ligge i sengen og bekymre sig for børnenes fremtid, familien i hjemlandet osv. og derfor ikke kunne sove. Mariam har også på dette punkt fulgt Ingrids råd om at ”parkere bekymringerne” ved at skrive dem ned i en lille bog, og har oplevet, at det har hjulpet.

Ingrid foreslår også, at man tænker på tre gode ting, inden man sover. ”Hjælper det?!”, er der en, der spørger, og sætter ord på en skepsis, der spores hos flere af kvinderne, der tilsyneladende kender alt for godt til natlige bekymringer.

”Der kan jo ikke ske noget ved at give det et forsøg… hvis man ikke gør noget anderledes, sker der ikke noget andet”, opmuntrer Ingrid, og hendes budskab lader til at trænge igennem: ”Når du snakker, får man lyst til at prøve”, lyder det anerkendende fra en af de unge piger.

Glad gymnastik
Mariam sætter pris på at komme til gymnastikken, fordi ”her er en fast person, man kan komme til og spørge om sine problemer og få redskaber til at løse dem”. Under vejledningen blev der da også spurgt om alt fra et svært forståeligt digt til bivirkningerne af anti-deppresiver.

Da jeg spørger Mariam, hvorfor hun kommer her og ikke i det lokale fitness-center, svarer hun: ”Her er alle ens, ingen kigger ned på hinanden, og der tages hensyn til den enkeltes behov.
”Det sidste udmønter sig også i, at selve gymnastikken foregår på en måde, hvor den enkelte skan sætte sit eget niveau – og måske endnu vigtigere: med smil og til tider et godt grin, når en øvelse sætter motorikken på prøve.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt