Hold så mælkebøtte!

Grib den solgule forårsbebuder som er fuld af kraft og næring – og gem den i naturmedicinskabet

Fra sidst i april og et godt stykke ind i maj er der hele tæpper af solgule mælkebøtter overalt. Ikke mindst i naturen på Holmstrup Mark, som vi følger i en række artikler.

Faldskærmsjægere til Grønland

Mælkebøtter er godt for alle andre end haveejere, som afskyr planten som et forfærdentligt ukrudt og kalder den for ”fandens mælkebøtte”. Det er nok fordi den spreder sig så let via små frø, der kan flyve i luften og som små faldskærmsjægere slå til et nyt sted. Og frøene flyver langt: Selv på midten af Grønlands indlandsis har man fundet mælkebøttefrø.

Mælkebøtte-frø er fantastiske flyvere

Naturen ligger lige uden for døren

Du skal glæde dig over mælkebøtten i naturen, og hvis du vil besøge naturområdet på Holmstrup Mark har du kun få skridt fra din afdeling, hvis du bor i Toveshøj, Bronzealdervænget, Holmstrup, Thorsbjerg eller Odinsgård.

Lad mælkebøttehoveder trække i honning. Det gør honningen meget effektiv ved ondt i halsen. Og honningen er måske hentet som her - som nektar hos en mælkebøtte

God til halsen

Den gule blomst er en sand gave både at kigge på og bruge i husholdningen. Man kan bl.a. lave mælkebøtte-vin og mælkebøtte-drik. En hurtig og meget effektiv måde at gemme lidt forår på er at plukke mælkebøttens blomster (kun hovedet) og så lagre dem derhjemme i et glas med flydende honning. Så har du en ekstra-effektiv honning mod hoste og lindring til forkølelse, når det bliver vinter.

Lækker fransk salat

Mælkebøtten har fået sit navn fra den mælkehvide plantesaft som hurtigt siver ud af planten, og som kan give brune pletter, hvis du ikke hurtigt får det vasket af.
Et mere neutralt navn for planten er løvetand, og her er det de takkede blade, der tænkes på. De kan sagtens bruges som salat her i foråret og først på sommeren.
I Frankrig er der tradition for at dyrke mælkebøtter i køkkenhaven, sætte en sort spand eller krukke over planterne og efterfølgende høste de mildtsmagende, bleghvide blade, der ikke er blevet grønne på grund af manglende sollys.

Guf for kaniner

Det er nu der er plukke-højsæson for ejere af kaniner og andre med små dyr, som elsker salat. Tag ud og pluk rigeligt af de små friske, grønne planter. Det er helt lovligt, og du kan bare plukke løs. Også mange stuefugle elsker lidt friske mælkebøtteblade, f.eks. kanariefugle, men her kan det være en god ide at skylle bladene først.

Sandsynligvis flere en normalt

I naturen på Holmstrup mark, der ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej, er det lettest at finde store mængder af mælkebøtter på de større flade arealer. Men efter den seneste tids store entreprenørmaskiners trumlen, ser det ud til at mælkebøtter får et fortrin og dukker ekstra-talstærkt op i år.

Massevis af mælkebætter på Grimhøj. Den gule mark i baggrunden er dog raps.

Naturmedicin

Tag ud og snus! Den dejlige gule blomst indeholder både de velduftende kumariner og indeholder bl.a. mineraler, vitaminer og æteriske olier. Både rod, blomst og blade har hver sin kvalitet, og det er nu, du skal samle ind for f.eks. at tørre plantedele.
Brug rod til f.eks. at få en bedre appetit, mod forstoppelse og mod eksem.
Brug plantens blade til f.eks. at modvirke hævede fødder, mod hård afføring og til at styrke nyrernes udrensning.
Blomsterne er som nævnt rigtig gode til lindring af øm hals og mod forkølelse.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-04 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-04 Maj
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-04 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data