”Måner har den farve, måner skal have”

Måner kan have mindst lige så stor betydning som andre himmellegemer

af Jens Skriver, Astronomiklub Capella. Illustration af Jesper Ankjær

Officielt har solsystemets største planet Jupiter mere end 48 måner, men de fire største, som hver især er adskillige gang større end de øvrige, er så afgjort de mest betydelige og interessante. Den mest omfangsrige Ganymedes med en diameter på omkr. 5250 km er den største kendte måne i solsystemet og tillige større end planeten Merkur.

Saturns store måne Titan er kun lidt mindre og også større end Merkur. De tre andre store Jupitermåner hedder Callisto, Europa og Io. Alle fire består af klippeblokke og is. For nogle år siden var Europa i søgelyset, da forskere mente, at der kunne være flydende vand under dens isdække. En flyvsk tanke, da der er så tæt stråling på Europas overflade, at det udelukker alt liv. Io tættest på Jupiter har ellers især været bemærkelsesværdig. Den er strålende rød, hvilket skyldes, at dens overflade er dækket af aktive vulkaner.

Når måne formørker måne
8 maj passerede Europa hen foran Ganymedes. Passagen blev i Australien observeret med en stor stjernekikkert og filmet med et videokamera. Filmen kan ses på Tycho Braheplanetariets hjemmeside: www.tycho.dk.

Når en måne formørker en måne, kaldes det okkultation, hvilket egentlig kun er et andet ord for formørkelse.
Titan er især i disse år i forskernes søgelys. Den er vistnok den eneste måne, som har en atmosfære.

Dobbeltplaneter

Capella Astronomiklub
Kontaktperson:
Niels Jørgensen,
Jernaldervfej 257B, 1.,
tlf. 86 24 16 20.

Jordens måne er i samme størrelseforhold som jupitermånerne. Med en diameter på tæt ved 3500 km er den noget større end Europa. Det siges ofte, at Jorden er den planet, som i forhold til sin størrelse har langt den største måne. Det er et definitionsspørgsmål. For nyligt har det vist sig, at dværgplaneten Pluto og dens største måne Charon snart sagt er lige store, og de nærmest er en dobbeltplanet, men Pluto må ikke længere kalde sig planet.

Jorden og Månen er måske også egentlig en dobbeletplanet. Jordens akse hælder som bekendt noget i forhold det plan, den bevæger sig rundt om Solen i. Det er årsag til årstidernes skiften og dermed også liv, som vi kender det. Det er formodentlig Månen, der holder Jorden på plads i denne hældning.

Der er gået inflation i betegnelsen måne, men de store måner er en vigtig del af vort solsystem.

På sporet af Jordens tvilling

Astronomerne er nu nær ved at opdage en exoplanet, der ligner Jorden.

For kort tid siden afslørede astronomer en planet, der kun er 1,9 gange tungere end Jorden. Den kredser om stjernen Gliese 581 i stjernebilledet Vægten. Stjernen befinder sig 20,4 lysår borte, og er dermed nærmest i Jordens nabolag. Den er mindre og koldere end Solen. Planeten blev opdaget på den simpleste, traditionelle måde ved at måle de små rokkebevægelser, stjernen foretager som følge af planetens tyngdekraft. Planeten har fået navnet Gliese 581e, da der allerede er fundet tre planeter i kredsløb om stjernen. Det er utænkeligt, at der kan være liv på den, da den befinder sig meget tæt på sin stjerne og kun er 3,15 jorddøgn om at kredse omkring den.

De tre andre planeter omkring Gliese 581 hedder b, c og d. Gliese 581d er  ca. 16 gange tungere end Jorden og dermed nogenlunde på størrelse med Uranus og Neptun. Gliese 581c og Gliese 581d er henholdsvis fem og syv gange tungere end Jorden. Forskerne gætter på, at Gliese 581c kan indeholde – om ikke flydende vand – så måske is.
Muligheden for at finde Jordens tvilling bliver altså større dag for dag.




Del eller print denne side:  


En kommentar til
“”Måner har den farve, måner skal have””


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt