Afd. 23: Sommerfest i afd. 23 Skovhøj

Afdeling 23: Skovhøj Hasselager

Festlig komsammen i afdelingen

tekst og foto af Hans Nikolajsen

Skovhøj afd.23 023Lørdag den 13. juni 2009 var dagen, hvor sommeren begyndte i afdelingen. En sommerfest var anledningen til en hyggelig aften, og med 23 fremmødte var stemningen høj, og festen kunne begynde.

Vi sad ved et langt bord, der var pyntet med dug og stearinlys, festen var fra klokken 17:30 men maden kom først klokken 18:00, men det tog folk med godt humør og stemningen var høj; de fremmødet snakkede lystigt, og der var ingen sure miner.

Endelig kom maden, og forretten kom hurtigt på bordet. Det var grillede kyllingestrimler med tomatsalsa, bacon på en sprød salatbund og dertil flûtes. Efter at alle havde fået noget på tallerknerne, blev der skålet, og efter forretten kom vi til hovedretten, der bestod af sommerskinke og oksefilet med flødekartofler og tre forskellige slags sommersalater, efter hovedretten var der kaffe og marengskage.

Festlig overraskelse
Efter spisningen havde bestyrelsen arrangeret en harmonikaspiller som et festligt indslag på aftenen.

Han spillede hele aftenen og  havde sanghæfter med, så folk kunne synge med, og det var der mange, der gjorde, samtidig med at stemningen steg, og folk blev i bedre og bedre humør. På et tidspunkt var der ”bølger” i fælleshuset.

skovhoej afd.23 010

Amerikansk lotteri
I løbet af aftenen blev der solgt amerikansk lotteri – folk kan åbenbart godt lide at spille. I hvert fald var der godt gang i salget. Det er nu også hyggeligt med lotteri, og det hører sig til. Der var chokolade, kaffe og vin som gevinster.

En festlig afslutning
Efter kaffen var folk så småt ved at forlade festen, men der var også gået mange timer med snakken og rigtig god stemning, så mange var vel nok trætte, selvom mange ikke skulle tidligt op næste morgen søndag, så var der vel nok mange, der ville op og have noget ud af en søndag, så det var nok derfor, at folk forlod en ellers dejlig og festlig aften. En stor tak til festudvalget, det er bare synd, at der ikke kommer flere til sådanne arrangementer, for afdelingen er større end 23 personer.

skovhoej afd.23 017




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt