Bæredygtig udvikling af boligområder

En studierejse til Stockholm

af Hans Esmann Eriksen. Foto af Lars Bro

Med lejet fly til Stockholm
45 medlemmer af repræsentantskabet var i maj måned på en smuttur til Stockholm for at se og høre om, hvordan man dér arbejder med at nyudvikle boligområder.

Det er mange år siden, en så stor del af repræsentantskabet har været ude at rejse. Og det var ikke en ferietur. Vi tog af sted fra Århus ved femtiden om morgenen og var hjemme igen ved midnatstid. Der blev set 10 forskellige boligområder, og alle var ved hjemkomsten fyldt med indtryk. Det gav erfaringer, der kan anvendes i fremtidens debat om, hvordan vi gør vores boligområder attraktive og bæredygtige. Her opsummeres en række af de vigtigste indtryk.

Gennem gyderne og fra altanerne er der udsigt til vand

Gennem gyderne og fra altanerne er der udsigt til vand

Det er livet mellem husene, der skaber byen
Stockholm har ligesom os mange dårlige erfaringer med store boligbebyggelser langt fra centrum – uden indre liv – og som derfor udvikler sig til gennemgangslejre for socialt udsatte grupper.
Det har man gjort meget ved i de nye bebyggelser.

De nye byområder er mindre. Bebyggelserne er mere varierede. Der er blandede bebyggelser med både almene boliger og ejerboliger. Erhvervsbyggeri afskærmer boligbyggeri fra larmende transportveje. Bebyggelsesgraden er lige så stor som i det indre Stockholm. Det betyder, at der er økonomisk grundlag for små butikker og restauranter, således at der bliver et reelt gadeliv i området. Det er det liv, der skaber trygheden i området. Det medfører også, at beboerne føler sig hjemme i området og derfor tager mere ansvar for, at der er rent og pænt.

Naturen og historien er en del af bebyggelsen
Den svenske skærgård og den eksisterende beplantning er indpasset i bebyggelsesplanerne. Lejlighederne har ofte altaner med udkig til vandet. Elementer af den tidligere industribebyggelse er transformeret til nye funktioner og står som referencer til den tidligere historie.

Veje og pladser er tilplantet med store træer. Det sker ofte tidligt i byggeforløbet, således at området virker attraktivt allerede ved den første indflytning. Her har landskabsarkitekter virkelig gjort en forskel.

Arkitekt Jens Micael Nilsen udlægger teksten

Arkitekt Jens Micael Nilsen udlægger teksten

Hammerby Sjöstad – en bæredygtig bydel
Hammerby Sjöstad var et af de mest spændende nye byområder, vi så. Bydelen ligger i udkanten af det centrale Stockholm i et gammelt industri- og havneområde. Bydelen kommer til at rumme 20.000 boliger og 10.000 arbejdspladser. Halvdelen af boligerne er almene.

Bydelen er planlagt til at være en spydspids i økologisk og miljørigtigt byggeri. Det ses på et utal af områder. Anvendelse af grønne områder, recirkulering af affald, lavenergibebyggelse og en visionær transportplan. Transportplanen gør, at 80 % af de rejser, som de, der bor eller arbejder i området, foretager, foregår med kollektiv trafik, til fods eller på cykel. Der kunne nævnes meget mere.

Kan vi anvende erfaringerne?

Mange af de idéer, vi så ført ud i praksis, er de samme, som dem, der danner grundlaget for planen om at omdanne Gellerupparken/Toveshøj til en attraktiv bydel. Ved at skabe en tættere by kan man opnå en større tryghed, uden at de landskabsmæssige kvaliteter går tabt.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt