Ildsjæl på langdistance

Redaktøren af Skræppebladet, Sebastian Dyhr, følger livet i Brabrand Boligforening fra hjemmet i Nyrup på Midtsjælland

tekst og foto af Helle Hansen

Sebastian Dyhrs bekendtskab med Skræppebladet startede for snart 10 år siden, da han begyndte at læse korrektur på beboerbladet. Som studerende i lingvistik på Aarhus Universitet kunne han simpelthen ikke holde ud at se på alle de stave- og sjuskefejl, som hver måned væltede ud af det blad, som han fik leveret ind ad brevsprækken i lejligheden på Jettesvej i Gellerupparken.

Men som i så meget andet frivilligt arbejde gik der ikke ret lang tid, før Sebastians engagement kom til at handle om mere end blot korrekturlæsning. På Gellerupparkens beboermøde i 2000 blev Sebastian valgt som suppleant på Skræppebladet. Og da den daværende redaktør af beboerbladet kort tid efter skulle på et halvt års udlandsophold, sagde Sebastian ja tak til at påtage sig posten som redaktørvikar.

Hjemmet rykket til Sjælland

Den bortrejste redaktør vendte dog aldrig tilbage, så den post har Sebastian bestridt lige siden. Også selv om han med sin familien, der består af Mette og sønnerne Søren og Peter på 10 og otte år, for snart treethalvt år siden rykkede teltpælene op fra Gellerup og Jylland og flyttede til Sjælland, hvor de har slået sig ned i et lille hus i landsbyen Nyrup, der ligger syd for Tølløse.

Den teknologiske udvikling med internettet har dog betydet, at afstanden til Skræppebladets skribenter og redaktionen ikke har haft den store betydning. En e-mail med en artikel til bladet finder ligeså nemt vej til Midtsjælland som til Jettesvej. Og det tætte samarbejde med Skræppebladets mangeårige layouter Jesper Krogh er også fortsat via nettet på samme måde, som det altid har gjort.

”Redaktørens arbejde består i at hive i journalisterne og indsamle artiklerne og få det hele til at hænge sammen i bladet. Og så læser jeg stadig korrektur,” fortæller Sebastian Dyhr, der den første mandag i hver måned sætter sig i toget og kører til Århus for at deltage i redaktionsmødet, som holdes i Skræppebladets lokale i en kælder på Gudrunsvej i Gellerupparken.

Udvikling af historier

”Jeg er tovholder på redaktionsmødet, hvor vi gennemgår og giver kritik af det seneste nummer af Skræppebladet. Og meget væsentligt diskuteres også, hvilke artikelidéer Skræppebladets skribenter har til det kommende nummer, og vi prøver at hjælpe hinanden med at idéudvikle,” fortæller Sebastian, der gerne så, at Skræppebladet leverede mange flere historie, end bladet gør i dag.

”Engagementet i Skræppebladets redaktion er, som ved alt frivilligt arbejde, svingende. Det er let at få skrevet de korte positive historier og portrætterne, som er vigtige for bladet, og som læserne sætter pris på; men personligt savner jeg nogle flere politiske historier,” siger Sebastian.

”Men beboerbladet bliver jo ikke til mere, end de beboervalgte journalister kan overkomme. Det er ikke nogen kritik af de frivillige, for der bliver afgjort arbejdet for sagen. Der er tit mange gode drømme; men der mangler jævnligt, at nogen i samme åndedrag siger ”det skriver jeg”.”

”Sådan er det med meget frivilligt arbejde, at der er meget andet, der optager vores tid, og så er jeg ikke den, der slår folk i hovedet for, at de skal skrive historier. Mit udgangspunkt er, at vi er frivillige, som selv har meldt os til opgaven. Jeg tilbyder at give respons på journalisternes artikeludkast; men det tager jo ekstra tid i journalisternes ofte travle hverdage, så det sker ikke så tit,” siger redaktøren.

Sebastian Nytup 003-crop

Skræppen i fremtiden

Da Skræppebladets udsendte lagde vejen forbi Sebastians hjem i Nyrup var det nærliggende at spørge: Hvorfor gider du blive ved at engagere dig i en boligforening, som du for længst er flyttet fra?”.
”Jeg kan lide arbejdet med journalistik og formidling, og så har der ikke været andre, der har taget over og valgt at være redaktør,” svarer Sebastian med et stort smil.

Hvor længe vil du blive ved?
”Så længe I vil blive ved at have mig som redaktør. Og så længe det er praktisk gennemførligt”.

Hvad ser du som Skræppens fremtid?
”At det lykkes os at skaffe flere frivillige og engagerede beboere. Som i alt andet frivilligt arbejde er det engagementet, der bærer,” fastslår Sebastian, der foreløbig planlægger fortsat at drage over Storebælt til møder med redaktionen en gang om måneden for at være med til at sikre, at beboerne i Brabrand Boligforening også fremover kan modtage deres Skræppeblad.