Otto er et næsehorn

Billigere billetter med fritidsforeningen

Inga Andersen  / Fritidsforeningens bestyrelse

Brabrand Boligforenings Fritidsforening inviterer alle børn og barnlige sjæle til forestilling på Gellerup Scenen,
nemlig

OTTO ER ET NÆSEHORN

Du kan købe billetter til lørdag,
den 14. november kl. 15.00 og
Søndag, den 15. november kl. 15.00

Topper er en dreng med hår så stift, at hans mor må frisere ham med en rive.

Han samler på alting, og en dag gør Topper et fund, nå, ja faktisk to. Den ene er en barnevogn med 3 hjul og det andet  er en blyant – men det er ikke en helt almindelig blyant – næh, det er en magnetisk blyant, der får det, man skriver, til at forsvinde.

Topper viser blyanten til sin bedste ven Viggo, og sammen tegner de et næsehorn på tapetet i Toppers stue. De sætter sig til at vente på, at det forsvinder, men i stedet for at forsvinde sker der noget helt andet – næsehornet bliver levende! Det hopper ud af tapetet, og pludselig har Topper og Viggo et stort gult næsehorn i stuen.

Drøm selv videre, om hvordan de holder et stort næsehorn hemmeligt skjult i en etageejendom, eller kom på Gellerup Scenen og se fortsættelsen af mysteriet!!!!

I kan købe billetter frem til den 13. oktober 2009, og ved aflevering af nedenstående tallon (webred: i den trykte udave af Skræppebladet) er billetterne til BBF pris.

Voksne (barnlige sjæle)  kr. 65,00
Børn under 15 år             kr. 35,00

Billetter købes på Gellerup Scenens kontor Gudrunsvej 80,  hverdage mellem kl. 12.00 – 16.00




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt