Rettelse til artikel om brand

Jeg har en rettelse til artiklen om brand i boligforeningens gamle hus på hjørnet af Edwin Rahrsvej og Gudrunsvej.
Der står, at det har været fodermesterbolig. Det er ikke korrekt.

Tousgårdens ejer, Johannes Pedersens søn, Poul Pedersen boede i huset. Han forvaltede gården, som det hed dengang, for sin far.
Fodermesterboligen var det røde hus på den anden side af Edwin Rahrsvej, nærmere Ringvejen.
Min far var fodermester fra 1951, og indtil gården blev solgt til Brabrand Boligforening i begyndelsen af 60’erne. Så jeg har boet i det hus i 12 år. Nu har jeg så boet i Skovgårdsparken siden 1972.

Med venlig hilsen
Ruth Johansen
medl. afd.best. afd. III




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt