ASF Dansk Folkehjælp indsamler penge til julehjælp i Århus 2009

Og søger frivillige til hjælp med indsamlingen

Ikke alle har råd til at holde jul
For nogle familier er der så lidt til dagen og vejen, at de ikke har råd til at holde jul. Det gælder især mange børnefamilier.
Det er baggrunden for denne appel.
Indsamlingen er del af en større landsindsamling, organisationen laver sammen med Ekstra Bladet. Selv om indsamlingen er landsdækkende, vil de indsamlede midler blive brugt i Århus.

Organisationen ASF Dansk Folkehjælp blev stiftet for over 100 år siden som Arbejdernes Samaritter Forening –  hvor de organiserede førstehjælpskurser. Fra 1940 påbegyndtes internt og socialt hjælpearbejde.
Organisationen har støttet mange sociale og humanitære formål – f.eks. ferieophold for de børn der blev berørt af Tjernobyl-katastrofen

Organisationen skriver på deres hjemmeside blandt andet:
”I Danmark har vi færre fattige end de fleste andre lande i EU, men den økonomiske og sundhedsmæssige ulighed vokser.

Det er ikke længere hjemløse, der står forrest i køen, når der skal uddeles julehjælp til mennesker i økonomisk nød. Tilbagemeldinger fra vores og andre frivillighedsorganisationer siger, at enlige forsørgere på kontanthjælp og familier, hvor begge forældre er på kontanthjælp, i ligeså høj grad har brug for hjælp.

Efter den seneste tids finanskrise med deraf følgende massefyringer , må vi fra de humanitære organisationers side nok imødese et eksplosivt øget behov for julehjælp i 2009.”

Vil du være med til at hjælpe med indsamlingen, kontakt julehjaelp@stofanet.dk eller Carl August Paulsen på tlf. 24 21 24 64

Man kan også give et kontant bidrag – Se på hjemmesiden asf-aarhus.dk




Del eller print denne side:  


2 kommentarer til
“ASF Dansk Folkehjælp indsamler penge til julehjælp i Århus 2009”


  • 1

    Kamilla Harrison skriver:

    Hej. Søger i stadig frivillige? hvis i gør hvor foregår indsamlingen så henne? 🙂

    mvh. Kamilla Harrison
    Holbæk


  • 2

    webmaster skriver:

    Hej Kamilla

    Du kan ikke skrive meddelelser til en organisation via kommentarfeltet under en artikel i et beboerblad.

    Jeg må bede dig om at kontakte pågældende direkte.

    Med venlig hilsen Ulrik, Webmaster


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt