En Grønært med 40 år på bagen

Gellerupparkens haveforening Grønærten fejrer jubilæum med reception på Gellerup Museum

Egentlig vidste bestyrelsen i Grønærten slet ikke, hvor gammel haveforeningen var. Men i forbindelse med, at der blev taget initiativ til at lave et Gellerup Museum, kom bestyrelsen til at kigge i nogle af de mange gamle papirer, som lå i foreningens aktivitetslokale i kælderen på Dortesvej.
Og her dukkede pludselig en gammel udgave af Skræppebladet fra maj 1970 op. Det var før beboerbladet hed Skræppebladet. I det kunne bestyrelsen læse, at Haveforeningen Grønærten var blevet stiftet den 2. april 1970. Den oplysning gav bestyrelsen en rigtig god anledningen til at invitere medlemmerne til 40-årsjubilæumsreception præcis på datoen. En reception som bliver holdt i det nye Gellerup Museum på Gudrunsvej 16, 6.th.

Tre af de syv vindere af Grønærtens havekonkurrence fik overrakt diplom og gavekort på haveforeningens generalforsamling.

Tre af de syv vindere af Grønærtens havekonkurrence fik overrakt diplom og gavekort på haveforeningens generalforsamling.

Årets haver kåret

Grønærten holdt generalforsamling den 25. februar i Yggdrasil. Her blev den siddende bestyrelse genvalgt med applaus oven på et år, hvor der er blevet taget fat på at opsætte nye hegn om haverne ved de lave blokke. Og der er bestilt frisk kompostjord til de haveejere, som ønsker det, så afgrøderne får endnu bedre vækstvilkår den kommende sæson.
På generalforsamlingen afsløres også sidste års vindere af foreningens egen havekonkurrence. Her kåres syv medlemmer, som hver modtager et gavekort til at købe nye frø for til den nye sæson.

Ledige haver

Haveforeningen Grønærten råder over 124 små nyttehaver, der ligger spredt ud over hele Gellerupparken. Alle beboere i afdelingen har mulighed for at leje en have for 100 kroner om året. Det koster 25 kroner at melde sig ind – og så er mulighederne åbne for at få jord under neglene, se sine egne afgrøde spire frem og hen på sommeren nyde friske hjemmedyrkede kartofler, spise frisk grøn spinat og salat eller måske plukke en farverig, duftende buket blomster.

Vil du leje en nyttehave

– henvend dig til beboersekretær
Vibeke Dam Hansen
i Beboerhuset Yggdrasil, Dortesvej 35A – tlf. 86251017 email: viha[AT]bbbo[DOT]dk

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-03 April

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-03 April side 25
i sektionen Aktiviteter

forsiden af magasinet 2010-03 April

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • general­forsamling
    En Grønært med 40 år på bagen
  • jubilæums-reception
    En Grønært med 40 år på bagen
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data