Hvordan er du blevet rørt i dag? Århus har masser af tilbud til dig

Aktivitetsdag i Hasle Bakker

af Helle Hansen – arkivfoto af Ulrik Ricco hansen (kun online)

Som afslutning på Motionsuge 12 og for at sætte fokus på Hasle Bakker, afholder Århus Kommune og en række frivillige foreninger aktivitetsdag i Hasle Bakker lørdag den 27. marts fra kl. 12-15. Det foregår på Tovshøjskolens parkeringsplads, Lenesvej, 8220 Brabrand.

Program for dagen:

  • Kl. 12: Åbning af aktivitetsdagen ved tale af rådmand for Kultur og Borgerservice, Marc Perera Christensen
  • KL. 12.15: Motionsløbet starter. Alle kan være med uanset løbeniveau. Distancerne er 3, 5, 7 og 10 km. Motionsløbet arrangeres af Brabrand IF.
  • Kl. 13.05: Aarhus Fodslaw tager interesserede med på vandretur i det smukke område Hasle Bakker.
  • Kl. 12-15: Hele dagen vil lokale og århusianske foreninger være til stede på parkeringspladsen ved Tovshøjskolen, hvor de vil afholde forskellige aktiviteter for alle aldersgrupper.
VIGØR var også med ved indvielse af Hasle bakker maj 2009

VIGØR var også med ved indvielse af Hasle bakker maj 2009

Til stede på parkeringspladsen vil blandt andet være:
Parkour Århus, IHF svømning, Fitness Vest, Århus Fodslaw, Trendy Travel, Rope Skippers, Gellerupbadet, By i Bevægelse, Århus 1900 stavgængere, Frem Aktiv, VIGØR og Osteoporoseforeningen.

Læs meget mere om aktivitetsdagen og om de mange foreninger på www.motionstilbud.dk.




Del eller print denne side:  



 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt