Bare fordi man er dansk pige i Gellerup er man ikke et ta-selv-bord for små drenge!

Om disrespekt af køn og nationalitet

I starten var jeg da også lidt utryg, men efterhånden som man finder ud af, at der ikke er noget at være bange for(der er faktisk større sandsynlighed for overfald i midtbyen end herude), så har jeg i dag intet problem med at færdes herude på alle tider af døgnet. Så Gellerup er blevet positivt portrætteret og det ført til at bl.a. min bedste veninde også er flyttet herud.

Men! På trods af, at jeg endnu ikke har været udsat for kælderbrande, indbrud eller røverier så har jeg oplevet en anden side af at være dansker og i særdeleshed pige i et område, hvor over 80% er udlændinge.

”Kæft hvor er du lækker, må jeg tag’ dig på røven?”

Jeg har oplevet omvendt racisme og disrespekt for mit køn og min nationalitet og det samme har min veninde. Da jeg lige flyttede herud kom jeg en dag hjem til et dørhåndtag som var klistret ind i tyggegummi! Tre gange har jeg mødt en ældre mand, som gik lige imod mig mens han kiggede sjofelt på mig, sagde noget på angiveligt arabisk og lavede ”oralsex” bevægelser med sin tunge.

De første to gange blev jeg så paf at jeg først reagerede da han var gået forbi. Tredje gang fik han en skideballe i city vest :-D Men det værste er de små drenge på under 15 år! Oftest er drengene bare søde og siger ”hej smukke, hva’ så” og det griner jeg bare af og snakker lidt med dem.

Men jeg har oplevet 2 gange at en dreng (ikke den samme) har fulgt efter mig. Den ene cyklede forbi og slog sin hånd ind på brystet af mig, hvorefter han blev ved med at følge efter mig, prøve det samme og kaldte mig smukke, spurgte hvor gammel jeg var osv. (jeg er 22).

Den anden erklærede også sin mening om mit ydre og spurgte mig om han måtte tage mig på røven. Sagde selvfølgelig nej og spurgte hvad han selv ville mene, hvis en fremmed fyr kom og tog hans mor eller søster på røven. ”Det var han sku ligeglad med”. Forsøgte at tale lidt med ham om hans skole osv. for at aflede hans idé, men inden han smuttede forsøgt han alligevel at klaske mig bagi.

I min eneste oplevelse står der en masse drenge ved Globus 1, som jeg cykler forbi og en dreng spørger høfligt hvad klokken er. Jeg svarer mens jeg cykler videre og han følger efter mig, fordi han ikke hører svaret hvorefter han raver mig på røven, selv om jeg bad ham stoppe med at røre mig, og siger ”vi ses senere søde” og løber grinene tilbage til hans venner. Jeg blev engang udsat for gaderøveri i Mexico, hvor jeg blev berøvet og stukket i armen med en skruetrækker. Da jeg cyklede havde jeg min taske bagpå og jeg følte drengen kom alt for tæt på mig da han fulgte efter mig, hvilket fik denne traumatiske oplevelse frem i mig igen og jeg var ulykkelig påvirket af det resten af dagen.

”Dansker svin”

Min veninde er blevet chikaneret af en fyr på knallert der gentagende gange kørte ind i hende og kaldte hende ”Dansker svin” og lign. Hun har sågar oplevet 2 drenge der bankede på hendes dør, spurgte om hun havde bestilt pizza for derefter at kaste pizzabakken, der var fyldt med sne, op i hovedet på hende.

Og så spørger jeg, ville disse ting være sket hvis vi havde været arabiske, somaliske eller tyrkiske piger? Er det bare fordi vi er danske piger, så tror disse unge mennesker at det er OK at rave på os, chikanere os osv. ? Jeg bliver så pisse sur når disse ting sker og jeg føler mig krænket og gjort til et sexobjekt og børn skal fanme ikke rave på mig! Og når det er sådan en 12-årig knægt, så aner jeg virkelig ikke hvad jeg skal stille op, jeg er lige chokeret hver gang.

Arkivfoto. Drengene på billedet har intet med den konkrete sag at gøre.

Opfordring til respekt af kønnene

Jeg har skrevet dette læserbrev som en opfordring til jer forældre om at snakke med jeres børn om gensidig respekt for kønnene og nationalitet. Vi skal alle være her og det som måske er en barnlig, hormonforstyrret joke hos de unge drenge er en stor krænkelse og chikanering for os andre. Og det har også konsekvenser for vores måde at omgå Gellerup.

Hverken min veninde eller jeg kunne drømme om at åbne døren hvis vi ikke har en aftale med nogen.

Jeg bliver utryg hver gang jeg ser unge drenge, fordi jeg ikke ved om jeg nu skal have tilråb eller raves på, plus min traumatiske oplevelse gør, at jeg bliver bange for fremmede mænd som pludselig kommer imod mig. Samtidig kunne jeg godt tænke mig at vide om vi bare har været uheldige eller om der er andre som har haft lignende oplevelser, for så er det jo et problem. Man snakker om, at man gerne vil have flere etniske danskere i Gellerup for bl.a. at fremme integrationen og gøre stedet mere attraktivt.

Men hvis man som pige bliver udsat for disse ubehageligheder, så foretrækker man angiveligt at bo et andet sted. Jeg personligt vælger at fokusere på alle de positive ting jeg oplever herude, men ikke alle har den psyke, men vælger i stedet at fokusere på de negative og flytte herfra igen.

Jeg håber at kunne sættes fokus på denne form for jokes, som er en ubehagelig krænkelse som jeg håber andre tilflyttere ikke skal udsættes for. Jeg vil så meget som alle andre gøre Gellerup til det fedeste sted at bo i, i Århus, for trods disse oplevelser er jeg fortsat glad for at bo her.

Navn og adresse på afsender
er redaktionen bekendt.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-04 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-04 Maj side 19-20
i sektionen Læserbreve

forsiden af magasinet 2010-04 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data