Det første halvår gik fremragende for AEPK i Beboerhuset Tousgårdsladen

Status over mange ture og gode timer i selskab

af Gert Keller ”Mistral”, daglig leder AEPK

Hvad kan man forlange mere af et nyopstartet projekt? ”Amatørfotografernes efterlønner og pensionist klub” her mødes 10 – 12 personer hver tirsdag til hyggelig samvær med det formål at arbejde med digitalbilleder og fotografere.

Kjeld – Knud N. & Birthe M. tilskærer billederne

Kjeld – Knud N. & Birthe M. tilskærer billederne

Vi har ved vores sammenkomster været igennem en del forskellige opgaver – ”vi har arbejdet med billederne i Picasa – vi har lært om at tage portrætfotografering med de remedier, vi har – vi har arbejdet med ”Hvordan opbevar jeg min billed-filer bedst” – samt ”Hvordan laver jeg en DVD med billeder, der kan vises på fjernsynet.”

Bent og Vera i fuld fart  med arbejde med billederne

Bent og Vera i fuld fart med arbejde med billederne

Alt sammen noget alle deltag­erne har gået op i med liv og sjæl. Ud over dette har vi været på fototure blandt andet til Stadionsøen, hvor regnen silede ned; men der blev taget en del billeder, og hvad gjorde snarrådige fotografer ”Jo, vi gik i Tivoli Friheden og op på scenen og drak kaffe i tørvejr” dér var der heldigvis stablet borde og stole op grundet efteråret.”

I januar holdt vi nytårs-taffel på Pipes Randersvej 140, hvor vi fik en dejlig anretning og lidt til ganen.

Den 4. maj var vi på afslutningstur til Grenå havn – Sostrup slot m.m. her havde deltagerne medbragt mad med, som blev nydt. Og her blev der også taget en masse billeder.
Vi holder nu sommerferie til 17. august, hvor vi starter ud med en fototur til brunkulslejrene ved Brande.

På vores hjemmeside www.aepk.dk kan du læse mere om klubben, og er du efterlønner eller pensionist, er du meget velkommen til vores sammenkomster. På e-postadressen kontakt@aepk.dk kan du finde flere oplysning­er om vores klub.

Knud og Anni – Gunner arbejder med  at sætte tekst på deres opgave

Knud og Anni – Gunner arbejder med at sætte tekst på deres opgave




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt