Førstehjælpskursus kun for kvinder

Søndag d. 21. november og søndag d. 28. november kl. 9.30 – 16 i Tousgårdsladen Edwin Rahrsvej 6 B

m.v.h Laden

Du bliver undervist i:

  • Hjerte-Lunge-Redning
  • Livredende førstehjælp
  • Førstehjælp ved tilskadekomst
  • Førstehjælp ved sygdomme

Du får til slut et bevis for gennemført kursus.
Kurset er statsstøttet, og derfor bliver der kun tale om en symbolsk betaling på 150 kr. for 2 x 6 timers undervisning inklusiv en kop te/kaffe pr. person.

Hvis du er interesseret så mail til info@tousgaardsladen.dk, ring på 86 25 91 58 eller kig forbi på Edwin Rahrsvej 6 b.

Førstehjælpskursus:
Hjerte-Lunge-Redning 3t
Formål
Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person ved at give Hjerte-Lunge-Redning.

Mål
Ved uddannelsens afslutning skal den enkelte deltager kunne:

  • anvende førstehjælpens 4 hovedpunkter
  • yde Hjerte-Lunge-Redning til en bevidstløs person uden vejrtrækning
  • alarmere på det situationsbestemt rigtige tidspunkt i forløbet, alt efter om der er én eller flere hjælpere til stede

have forståelse af:

  • overlevelseskæden
  • de enkelte trins placering i den samlede rækkefølge af basal genoplivning.

Førstehjælp ved sygdomme 3t
Formål
Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige pludselig opståede sygdomme.

Mål
Ved uddannelsens afslutning skal den enkelte deltager kunne:

  • handle hensigtsmæssigt ved alvorlige pludselig opståede sygdomme
  • yde almindelig førstehjælp ved alvorlige pludselig opståede sygdomme
  • forebygge shock, herunder føre en beroligende samtale med den syge
  • identificere symptomerne på de enkelte alvorlige pludselig opståede sygdomme
  • foretage en alarmering via 1-1-2

samt kunne nævne:

  • virkninger og symptomer for alvorlige pludselig opståede sygdomme, der medfører smerter i brystet, smerter i bughulen, kramper, vejrtrækningsbesvær, ændret bevidsthedstilstand eller infektioner samt virkninger og symptomer for sukkersyge og shock



Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt