Sjov sommerafslutning for børn i Gellerupparken

Rollemodeller i luftballon over Gellerup

tekst og foto af Elsebeth Frederiksen

Fredag den 6. august var der sommerafslutning ved Samvirket og Klubberne i Gellerup. De skulle afslutte en dejlig lang og ofte varm sommer og markerede, at sommeren var slut, og børnene skulle tilbage i skole.

Den røde luftballon i snor

Den røde luftballon i snor

På legepladsen var der opstillet hoppepuder, og det vrimlede med glade børn og deres forældre. Senere på dagen var der arabisk dans, men dagens store begivenhed var den store røde luftballon, som man kunne vinde en tur med.

Udsigten fra ballonen og interesserede tilskuere.

Udsigten fra ballonen og interesserede tilskuere.

Tinna Andersen fra Samvirket fortæller, at dem, der har vundet en tur i den, er de unge, der har opført sig ordentligt i klubben i sommerferien.
”De har været rollemodeller for de andre ved ikke at lave ballade og ved at rydde op efter sig selv og på den måde vise, hvordan man gør det,” siger Tinna Andersen.

Også nogle piger, som har arbejdet fuldtid i klubberne hele sommeren får en tur. Skræppebladets udsendte fik sig også en tur. Den var kort, da firmaet bag ikke havde de tilstrækkelige forsikringer til at flyve langt. Men det så alligevel ud, som om børnene nød turen og udsigten.

Gellerupparken fra oven

Gellerupparken fra oven




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt