Læserbrev
Om Skræppebladet
SVAR PÅ LEDER
I ”Skræppebladet” nr. 06-2010 skriver Sebastian Adorján Dyhr bl.a. følgende: ”… uden reaktioner fra læserne bliver det mest til vore egne gætterier om dine og din nabos ønsker til bladet”.
Mit forslag er, at der sammen med næste udgivelse af ”Skræppebladet” medsendes et spørgeskema, som man beder den enkelte returnere i udfyldt stand, således at gætteriernes antal reduceres, og således at læsernes ønsker i højere grad bliver tydeliggjort. Men man kan naturligvis ikke i et spørgeskema tage højde for alt, hvorfor det fortsat vil være ønskeligt og nødvendigt med læsernes reaktioner.
Om ”Skræppebladet” generelt har jeg kun godt at sige. Jeg ser med glæde frem til bladet hver måned. Jeg er glad for det flotte og professionelle beboerblad. Mange roser til redaktionen. Tak for det!
Venlig hilsen
Vagn Krarup Holst
Janesvej 29, 3.
8220 Brabrand
Kære Vagn
Mange tak for dine positive og konstruktive kommentarer.
Vi sysler i redaktionen med forskellige former for læserindragelse både ved hjælp af spørgeskemaer og muligheden for f.eks. læserpanel på internettet, og du og vore øvrige læsere vil blive nærmere orienteret i Skræppebladet.
Mvh Sebastian Adorján Dyhr, redaktør