Julearrangementer og julehjælp

Julefrokst og juleaften i Gellerup Kirke – Julehjælp fra Dansk Folkehjælp

illustration (kun online) af Jesper Ankjær

Gellerup Kirkes julefrokost
Gellerup Kirkes traditionsrige julefrokost bliver i år torsdag d. 9. december kl. 17.00 i kirkens underetage. Under og efter spisningen vil der være forskellige underholdende indslag, og vi vil selvfølgelig også synge nogle julesange. Alle er meget velkomne!
Tilmelding kan ske til kirkekontoret på tlf. 8625 1810 senest d. 2. december

Juleaften i Gellerup Kirke
I lighed med tidligere år vil der i år blive holdt juleaften i Gellerup Kirke. Aftenen forløber på traditionel vis. Kl. 18.00 er der spisning, og der vil være julefortælling og dans om juletræet. Julegaver til alle bliver der også sørget for. Prisen er 60 kr. for voksne og 35 kr. for børn. Sidste frist for tilmelding er fredag d. 17. december. Yderligere oplysninger kan fås hos sognemedhjælper Bit Boel Buhl på tlf. 86 25 08 00.


DANSK FOLKEHJÆLP INDSAMLER IGEN PENGE TIL JULEHJÆLP I ÅRHUS 2010
og søger frivillige til hjælp med indsamlingen

Ikke alle har råd til at holde jul
For nogle familier er der så lidt til dag­en og vejen, at de ikke har råd til at holde jul. Det gælder især mange børnefamilier.
Det er baggrunden for denne appel.

Dansk Folkehjælp (tidligere ASF-Dansk Folkehjælp) vil igen i 2010 uddele julehjælp, og det bliver andet år med denne aktivitet.
Organisationen ASF Dansk Folkehjælp blev stiftet for over 100 år siden som Arbejdernes Samaritter Forening – hvor de organiserede førstehjælpskurser. Fra 1940 påbegyndtes internt og socialt hjælpearbejde.
Organisationen har støttet mange sociale og humanitære formål – f.eks. ferieophold for de børn der blev berørt af Tjernobyl-katastrofen

Sidste år kunne man hjælpe 62 familier, for de penge, der var samlet ind. Det var 31.000 kr. Desværre havde man 198 godkendte ansøgninger, så der var mange man ikke kunne hjælpe.
Der blev også givet andet end kontanter, idet der blandt andet blev doneret legetøj, der kunne uddeles.
Da man kun har de penge til uddeling af julehjælp, som man samler ind, har man stærkt brug for hjælp i form af kontant tilskud. Pengene går til en julekurv med diverse fødevarer og lidt mundgodt til en værdi af kr. 500. Man vil også meget gerne have fat i personer, foreninger m.m., der kan hjælpe med at indsamle penge.

Vi vil i år indsamle penge i gågaden
fredag 28/11 kl. 15.00-18.00
lørdag 27/11 kl. 11.00-14.00
Fredag 3/12 kl. 15.00-18.00
lørdag 4/12 kl. 11.00-14.00
Fredag 10/12 kl. 15.00-18.00
lørdag 11/12 kl. 11.00-14.00.
Man vil være glade, hvis man bare vil hjælpe en enkelt dag – altså bare små 3 timer.

Vil du være med til at hjælpe med indsamlingen, kontakt julehjaelp@stofanet.dk eller Carl August Paulsen på tlf. 24 21 24 64 eller Michael Nielsen tlf. 21 71 34 01.
Man kan også give et kontant bidrag – Se på hjemmesiden www.asf-aarhus.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt