På besøg i Danmarks bedste ghetto

I Horsens blev en uheldig udvikling vendt. Hvad kan vi lære af det?

af Elsebeth Frederiksen

Danmarks bedste ghetto ligger i Horsens. Den hedder Sønderbro og huser ca. 7.500 mennesker. De har fået vendt den dårlige udvikling i området, og derfor tog en flok mennesker fra Gellerupparken til Horsens for at høre om der, var noget de kunne lære.

”Sønderbro er ikke blandt de hellige 50, som er udråbt som ghettoer, men kun blandt boblerne”. Det mener skoleleder Mogens Falk. Han byder stolt velkommen til skolen, som efterhånden er blevet en integreret del af Sønderbroområdet. Tidligere var området præget af kriminalitet og hærværk fra utilpassede unge, som gik rundt i området og kedede sig. I dag er der stort set ingen kriminalitet og området er rent og pænt.

Sønderbro kulturhus - hvor en masse spændende foregår.

Sønderbro kulturhus - hvor en masse spændende foregår.

Området er præget af arbejdsløshed. Ca. 75% af beboerne er på overførselsindkomst, og 45% af befolkningen er af anden etnisk herkomst end dansk. Så bydelen har ingredienserne til at være en ghetto. Men hvorfor er det så Danmarks bedste? Da Sønderbro i sin tid kom på ”ghettolisten”, var der en af beboerne der sagde at ”hvis dette er en ghetto, er det Danmarks bedste”. Så nu er det blevet et slags slogan.

Sønderbrogruppen
”Sønderbrogruppen” er et netværk af 50 personer fra bydelen. Det har udviklet sig til 4 afdelinger – eller ministerier ”Sønderbro Kultur”, ”Sønderbro Information”, ”Sønderbro Aktivitet” og ”Sønderbro Erhverv og Uddannelse”. Der bliver støttet op om dem fra lokale arbejdspladser og institutioner, hvor de bidrager til visionen om, at gøre Sønderbro til den bedste bydel i kommunen.
Mogens Falk fortæller, at et af grundprincipperne for bydelens udvikling er brugernes behov, og ikke hvad kommunen og andre myndigheder tror, brugerne har behov for. Hvis man spørger til beboernes behov, får man gladere beboere og mindre ballade. Det er en af grundene til, at området i dag ikke længere er på ghettolisten og ikke er betegnet som et udsat boligområdet, selvom det passer ind i mange af kategorierne.

IT løft: Frivillig fra IT løft fortæller om projektet

IT løft: Frivillig fra IT løft fortæller om projektet

Digital Center for immunologi
Digital Center for immunologi (Lokalsamfundets modstandskraft på dansk) er et spændende projekt, som forsker i, hvordan den sociale status kan have indvirkning på den generelle sundhedstilstand.
Journalist Flemming Holm redegør for nogle af de ting, som de har konkluderet med forskningen. Først og fremmest har de lavet diverse statistikker over befolkningsfordelingen i Sønderbro.
I forhold til resten af Horsens har Sønderbro 3 gange så mange enlige forsørgere, der er halvanden gang flere førtidspensionister og halvanden gang så mange indvandrere som i resten af Horsens. Når der f. eks findes så mange førtidspensionister på samme sted, medfører det ofte også flere sundhedsmæssige problemer. Det har blandt andet medført, at der er blevet oprettet aftenkonsultationen ”Fælles Hjælp”, hvor frivilligt sundhedspersonale sidder klar til at hjælpe beboerne med daglige og sundhedsmæssige problemer.
Det betyder også rent praktisk, at der er mange initiativer for at give beboerne en bedre livskvalitet. Mogens Falk fortæller, at alle børn i området bliver tilbudt en gratis tur på feriekoloni, fordi der er en del i området, der ikke har råd til at sende deres børn af sted på ferie. Det kan også betyde noget for alles velfærd at komme af sted på ferie og opleve nye ting og møde mennesker.

Hvad gør de ellers?
Der er flere indsatsområder i Sønderbro. Et af de mest spændende og betydningsfulde er ” IT løftet”. Det kom i stand efter en rundspørge på Søndermarkskolen, hvor de fandt ud af, at kun ca. halvdelen af beboerne havde mulighed for at komme på nettet derhjemme. De fik derfor, efter lang tids forhandlinger, lavet en aftale mellem Sønderbrogruppen, Microsoft og BRFkredit. De har fået doneret computere og licenser til Microsofts produkter.
Nu er der blevet oprette små computerøer på skolen, hvor børnene kan komme på nettet i skoletiden, og forældrene kan komme på, når de henter deres børn. Derudover er der opstillet computere i Sønderbro kulturhus og Sønderbro sekretariatet.
Andre steder og forskellige foreninger har også fået stillet computere gratis til rådighed, så man kan sige, at der ikke er mangel på computere i området mere.
For dem, der ikke er interesserede i computere, er der blandt andet kvinde-universitetet, som sørger for aktiviteter for kvinder i området. Det kan være syning, madlavning og ekskursioner. Det hele bliver koordineret fra Sønderbrosekretariatet.

Sønderbro set fra oven

Sønderbro set fra oven

Resultaterne tager tid.
Flemming Holm mener, man skal være tålmodig for at komme til resultater. Dette projekt har 20-årsjubilæum, og så lang tid har det taget at få tingene til at fungere i området. ”Så når politikerne vil lave en hurtig indsats for at løse problemer, så tror jeg ikke, man kan, man skal være tålmodig”, mener han.
Han er træt af, at andre siger, at der ingen resurser er i udsatte boligområder. ”Der er resurser alle vegne, man skal bare lære at forbinde dem på mere kreative måder, for her i området skal beboerne ikke være problemet, men resursen”, slutter Flemming Holm.
Vil man se mere om projekterne se: http://www.community-immunology.com/dansk/ og http://www.soenderbro-horsens.dk/




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt