Hvad er gode, sociale ændringer i dagens verden

Personlige betragtninger til debat

af Herman Nielsen

Det er dejlig nemt at fremsætte en interessant og vigtig problemstilling som til eksempel ovennævnte og ganske kompliceret og dermed helt umuligt at formulere et godt og kort svar. Alligevel vil jeg kaste mig ud i opgaven ud fra, hvad jeg betragter som de mange politikeres forfejlede bud på opgaven at ændre gellerupområdet.

Det er vigtigt at forstå, at politik også er krig med verbale midler, og at forståelse ud fra samtale derfor i politisk sammenhæng er helt malplaceret. Mennesker, der har interesser, er styrbare, og de er uberegnelige i deres mulige aftaler med andre interessenter, der kan have andre interesser, men som også overvejer kompromisser for at opnå mest muligt eller det optimale.

Når så folket, altså i dette tilfælde beboerne i de berørte områder, på god og demokratisk vis skal afgøre så rodede forhold, kan det ikke undre, at politikerne prøver at styre folkets afgørelse via sågar absurde påstande og selektiv information. Det er ikke i sig selv suspekt, men noget folket kan forholde sig til via egen forståelse og indbyrdes samtale og diskussion om de forskellige valgmuligheder, som en kompliceret situation frembyder. Chancen til at tænke selv er der, og den kan både bruges og sive ud i almindelig ligegyldighed.

Økonomi

Jeg interesserer mig meget lidt for økonomi, sådan som interessevaretagelse hele tiden dikterer den. Hvordan en økonomisk ordning tilvejebringes, og hvordan den udmøntes, altså principperne for det økonomiske, det finder jeg interessant og alt for lidt offentligt belyst.

I den forbindelse er den netop indgåede boligaftale mellem fire af Folketingets partier yderst interessant, fordi de politikere, der vil ødelægge vores sektor, er godt på vej til at nå deres mål indirekte ved at finansiere alt muligt i vores sektor med midler fra Landsbyggefonden, så vores boligstandard af mangel på midler forfalder voldsomt relativt til andres boligforhold. Se altså boligaften på de små 10 sider på www.sm.dk.

Alt det, som politisk fremstilles som hjælp til udsatte boligområder, kan og vil blive lavet af indbetalte beboerpenge helt til de nedrivninger, mange beboere ikke fatter og ikke ønsker. I min forståelse kan kun ikke-reflekterende boligadministratorer og etatistiske beboerrepræsentanter excellere i disse selvødelæggende muligheder.

Politik

I 1992 på miljøtopmødet i Rio (det blev officielt betegnet som ”sidste chance for kloden”) skrev daværende statsminister Poul Schlüter under på en række dokumenter, inklusive ”agenda 21”, som var den opstillede dagsorden for det globale samfund i vores nuværende århundrede for at bestræbelsen for bæredygtighed kunne nyde fremme.

Sådan er politik blevet: Du gør ikke noget anstændigt nu, men stiller alt muligt i udsigt på langt sigt og lader så stå til håbende på befolkningens dårlige hukommelse – hvor det lange sigt slet ikke mere gives! Tag gælden, tag klimaet, tag affaldet, tag arbejdsforholdene, tag mængden af fattige mennesker, som vil gøre hvad som helst for at få det som os – og vores forbrugsstil dur netop ikke som almen stil, da den allerede er ødelæggende i vores yderst begrænsede omfang…

Kafka

Jeg har selvfølgelig ikke nogen god udgang på hele denne misere, og jeg tror ikke, nogen overhovedet har det. Men den ekstremt følsomme og visionære forfatter Franz Kafka formulerede engang omkring Første Verdenskrig, at ”i kampen mellem dig og verden sekundér verden”, og det virker så rigtigt.

I den stedfindende og globale interessekamp, som de aktuelle forsøg på omfattende og ekstremt dyre ændringer af gellerupområdet også indgår i, slider vi verden og hinanden i stykker, og alle kan dog forstå, at verden skal være der i en ordentlig udgave, for at vi selv kan være her. Da det store perspektiv også etableres af de mange små og lokale perspektiver, er det selvfølgelig spændende, hvordan argumentation og beslutning vil forløbe i Gellerupparken og Toveshøj ud fra politikernes rodede og massive krav om forandringer.