Afd. 5: Hjertestarter på Tovshøj – Janesvej 2
Afdeling 5: Toveshøj
Nemt tilgængelig for områdets bebeoere
af Jesper Lund Madsen, Skoleleder
Hver dag får 10 personer hjertestop i Danmark. Med en hjertestarter i nærheden er chancen for at overleve markant større.
Derfor har Tovshøjskolen fra 1. februar en hjertestarter tilgængelig for skolens brugere og områdets beboere i skolens åbningstid, der generelt ligger på hverdage fra 6.30 til 22.00 og i weekender fra 10.00 til 19.00. Skolen kan dog være lukket helt i ferier og på helligdage.
Hjertestarteren er en type, der igennem hele forløbet med tale vejleder den hjælpende person igennem processen. Dette betyder, at den vil kunne benyttes af de fleste. I skolens åbningstid vil skolens personale i nogle tilfælde kunne være behjælpelige med brugen, da flere medarbejdere er instrueret i brugen af hjertestarteren.
Hjertestarteren er placeret i skolens forhal over for trappen ned til idrætsfaciliteterne.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig på skolens kontor.