Gellerup Museum søger billeder af stuerne i Gellerup og Toveshøj

Gellerup og Toveshøj rummer en usynlig verden. Bag vinduerne og gardinerne findes stuer i alle afskygninger. Dem vil Gellerup Museum gerne vise billeder af

Har du lyst til at hjælpe os med at lave en fotoudstilling på Gellerup Museum? Vi arbejder på en fotoudstilling med billeder af stuerne i Gellerup og Toveshøj. Du kan være med!

Museet vil nu gerne vise et udsnit af alle de smukke hjem, der findes i Gellerup og Toveshøj. Dette vil vi gøre i en fotoudstilling, hvor billeder taget af beboerne selv, viser hvor mange forskellige hjem, der findes. Billederne vil naturligvis blive vist uden navn og adresse, så det enkelte billedet ikke kan identificeres.

Alle, der vil være med, kan være det. Du skal blot stille dig i den ene ende af din stue og tage et billede med et kamera eller din telefon. Billedet sender du derefter til museumsinspektør på Gellerup Museum, Doron Haahr. Nemmere kan det ikke være! Billederne sender du enten via e-mail til doha[AT]bbbo[DOT]dk eller direkte på mobilen til nummer 61 22 17 68.

Baggrunden er, at rigtig mange mennesker besøger Gellerup Museum, og de stiller det samme spørgsmål: ”Hvordan ser Gellerup og Toveshøj ud bag betonen?” Dette vil vi gerne vise ved at lave en fotoudstilling med billeder, der viser et udsnit af de mange forskellige hjem og stuer, der findes i området.

Sidder du med et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig enten via doha[AT]bbbo[DOT]dk eller telefon 61 22 17 68.


Gellerup Museum fejrer
1-årsfødselsdag

Det fejrer vi ved at holde åbent på vores fødselsdag den 31. marts samt i påsken

Når disse linjer læses har Gellerup Museum haft mere end 1.200 gæster. I løbet af det seneste år har vi haft alt fra skoleklasser, pensionister, børn, unge og gamle beboere på besøg. Det vil vi gerne markere ved at holde åbent på vores 1-årsfødselsdag torsdag den 31. marts kl. 19-21. Her vil der bydes på boller og lagkage til alle fremmødte.

Samme aften vil der også være mulighed for at se fotoudstillingen ”Gellerupbilleder 1960-2030”. Hvis man ikke når på museet denne aften, vil både museet og fotoudstillingen kunne ses i påsken.

Museet vil have særligt åbent nogle af påskedagene, og nærmere information vil komme på gellerupmuseum.dk og på vores gruppe på facebook. Er man også forhindret i påsken har museet heldigvis fortsat sin faste åbningstid hver tirsdag kl. 15-17 og hver den første søndag i måneden kl. 14-16.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-03 april

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-03 april side 17-18
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-03 april

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data