Hyrden
(Bootes) og Bjørnetrækkeren

Kan findes tæt ved Store Bjørn

af Jens Skriver – illustration af Jesper Ankjær

Lige nord for Jomfruen kan stjernebilledet Hyrden forholdsvis let findes på aftenhimlen. Man forestiller sig en linje gennem Store Bjørn eller Karslvognens stjært. Forlænges den tre gange kommer man til den meget klare stjerne i Hyrden, som hedder Arcturus. Den lyser gul-orange, men er i virkeligheden en såkaldt rød kæmpe.

Det er gamle stjerner, der ikke længere indeholder brint, som de kan omdanne til helium. I stedte for omdannes helium til kulstof, og stjernen svulmer voldsomt op. Når Arcturus dog lyser tydeligt på himlen, skyldes det, at den kun er 37 lysår borte.

Stjernen flytter sig

Det mest interessante ved Arcturus er, at den har en meget stor såkaldt egenbevægelse. Det mener den inden for de sidste to tusinde år har flyttet sig mere end månens tilsyneladende diameter. Det viser mere end noget andet, at himmellegemerne i Mælkevejen og Universet bevæger sig.

Myter

Arcturus betyder på græsk bjørnevogter, fordi man forestillede sig, den trak Store Bjørn og Lille Bjørn. Bootes betyder på græsk hyrde. Han var søn af Demeter, som var gudinde for landbrug, og skal have fået en plads på himlen, fordi han opfandt ploven.

Læs også

Plakat: Capella
November 2009: Variable stjerner Uden himmellegemerne og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmellegemerne blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretag­ende. Det, vi kalder astrologi. Juli 2009: Tanker omkring kalenderen De gamle grækere var de første2021-09-29

Sydhimlen
Nogle få stjernebilleder kan ikke ses i Danmark. Det er stjernerne omkring Sydpolen. I modsætning til Nordstjernen findes der ingen sydstjerne. Men ved at forestille sig en linje gennem den lodrette bjælke i Sydkorset og den klare stjerne Acrus forlænget en seks-syv gange kommer man til himlens sydpol. Medens de fleste stjernebilleder har navne efter mytologiske skikkelser, er stjernebillederne på sydhimlen inddelt af søfolk og har fået2011-05-24

Løven
Løven, der hører til på Dyrekredsen eller Ekliptika, er et af de mest karakteristiske stjernebilleder og et af dem, som det er lettest at finde. Nu ses det i nordøst om aftenen og befinder sig næsten lige neden under Store Bjørn med Karlsvognen. I 1600-tallet blev nogle små stjerner imellem dem døbt Lille Løve. Løven er et af de få stjernebilleder, der faktisk godt kan siges at2011-02-21

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-04 maj