Kommunikation i øjenhøjde virker

Det er Skræppebladet en del af

af Hans Esmann Eriksen – illustrationer fra rapport om informationsstrømme

Rapport fra Socialministeriet og Det Boligsociale Fællessekretariat

”Rapport om Informationsstrømme” lyder kedeligt, men det er det ikke, hvis man interesserer sig for, hvordan meningsdannelsen foregår i et samfund.

Hvordan påvirkes beboerne i et udsat boligområde af den offentlige debat? Specielt når der skal ske ændringer.
Hvordan påvirkes den almindelige århusianers holdning til de udsatte boligområder?

Det er hovedemnerne i en ny rapport om informationsstrømme i tre udsatte boligområder, som Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus i samarbejde med Socialministeriet netop har udgivet.
Gellerup og Toveshøj er to af de områder, der er analyseret, og Trigeparken er den tredje.

Rapporten, der indeholder mange detaljer, kan findes på Fællessekretariatets hjemmeside (www.bydele.dk). Her gennemgås kun nogle udvalgte elementer af rapporten.

Intern kommunikation – spørgeskemaundersøgelse på gadeplan

Hvor får beboerne deres viden om, hvad der vil ske i boligområdet? Det spørgsmål er belyst ved udspørgning af 166 beboere fra de tre boligområder. Undersøgelsen viser, at det er kommunikation i øjenhøjde fra beboerblade og personligt netværk, der virker.

Skræppebladet har været en af de vigtigste informationskanaler, når det f.eks. handler om Helhedsplanen. Det er få af beboerne, der opsøger information, og det er specielt svært at kommunikere til unge menneske via traditionelle medier.

Analyserne viser, at det, der påvirker den enkelte, er de historier og informationsbidder, man får i lokalområdet via samtaler med naboer, familie og kammerater.

Det betyder, at hvis man vil kommunikere godt til alle beboerne i et lokalområde, må man gøre kommunikationen relevant og interessant for de beboere, der ikke nås godt nok via de nuværende medier.
For Skræppebladet betyder det, at vi skal være bedre til at nå ud til de yngre ikke danske beboere.

Nyhedsdækning og opfattelse af boligområderne i resten af Århus

I denne del af analysen blev 476 artikler i de lokale medier analyseret.

Informationen herfra blev sammenholdt med resultaterne af telefoninterviews med 142 borgere i Århus, der blev spurgt om, hvordan de opfattede de tre boligområder.

Der stor forskel på, hvor positivt de enkelte medier omtaler de udsatte boligområder. Især TV2 Østjylland og Jyllandsposten er negativ i deres omtale. De borgere, der er spurgt, har en mere negativ holdning til de tre boligområder, end medierne giver anledning til. Mens omkring 1/3 af artiklerne er positive, er det under 10 % af de adspurgte borgere, der har en positiv oplevelse af området. Det kan tyde på, at medierne ikke er dominerende i folks holdningsdannelse, eller at de positive historier ikke bundfælder sig hos folk i samme omfang som de negative.

Samtidig viser det sig, at den 1/4 af de adspurgte borgere, der havde en relation til området, generelt havde et mere positivt syn på områdets fremtid. Det betyder, at der bør skabes positive personlige relationer til borgere uden for de udsatte boligområder.

Derfor er den åbning ud mod Århus, som Helhedsplanen er et udtryk for, et vigtigt element i at skabe et mere attraktivt boligområde.