Om det at hjælpe

At forsøge at hjælpe er det rette udtryk fordi det så ofte mislykkes

Vi kender det alle sammen: Vi bliver i en eller anden sammenhæng bedt om at hjælpe med et eller andet, og straks kan vi være involveret i alle mulige overvejelser, som er til det yderste presserende: Børn, gamle, svage og syge kan vi raske og voksne umiddelbart hjælpe på mange måder og helt afslappet sagt øge eget velvære derved – ud over via anledningen at hjælpe et andet menneske. Det er så simpelt, fordi vi mennesker alment er henvist til hinanden for at have det godt, og en hjælpesituation er på mange måder en basal, mellemmenneskelig situation, som hjælperen kan boltre sig spontant i.

Opgaver

Situationen mellem raske voksne er mere kompliceret, fordi den, der ønsker hjælp, skal anmode om den og i nogen udstrækning kunne udtrykke sit ønske som delagtighed i hjælperens alvor, engagement, glæde, indsigt, kunnen, optagethed, overskud, penge og andre ressourcer, eller hvad det ønskede nu måtte være.

En menneskelig bestræbelse på mere lighed, hvad accepten af at ville (prøve at) hjælpe er et udtryk for, starter i konfrontationen med den naturlige forskellighed i anlæg og livsvilkår, og hvad der så kan gøres ved det.

I stedet for at tærske langhalm her vil jeg citere de flotte og realistiske hjælperord over indgangen til hospitalet i Tage Hansensgade: helbrede, lindre, trøste. Natur og livsvilkår er hverken retfærdige eller uretfærdige, men hjælp og ret og retfærd kan være menneskelige bestræbelser.

Opgaven

Den grundlæggende menneskelige opgave for raske voksne er imidlertid sammen med andre raske voksne at (prøve at) regulere menneskenes stofskifte med naturen på en for menneskene anstændig og værdig måde, som det nu sådan cirka blev formuleret i den politiske forståelse for 150 år siden.

Hvor presserende denne opgave efterhånden er blevet med udsigten til voldsomme og meget ugunstige klimaændringer i forlængelse af 4-5 grader C´s gennemsnitlige temperaturstigninger på kloden i løbet af dette århundrede, siger sig selv. Om tilstrækkelig mange raske voksne vil tage denne problemstilling til sig som deres, til at livsstilsændringerne vil batte noget – derom står det politiske slagsmål allerede nu og i de nærmeste årtier. Det kan betragtes som de raske voksnes (forsøg på) hjælp til selvhjælp, men så sandelig også en hjælp til børn, gamle, syge og svage, inden vi selv havner i disse sidste tre kategorier under meget ugunstigere forhold end for nærværende – her hos os!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-04 maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-04 maj side 17
i sektionen Kommentaren

forsiden af magasinet 2011-04 maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data