Fyraftensmøde: Mønsterbryder 15. juni
Mød formanden for børnerådet Lisbeth Zornig Andersen
af Beboerforum – mødestedet for almene beboere
Beboerforum inviterer til fyraftensmøde onsdag den 15. juni kl. 17.00 – 19.00 i Kulturhus Herredsvang, Kappelvænget 2, 8210 Århus V.
Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, fortæller med udgangspunkt i sin egen historie om at klare sig igennem og få uddannelse og godt job trods en problemfyldt barndom med omsorgssvigt og tvangsfjernelse. Lisbeth giver sit bud på, hvordan omgivelserne kan hjælpe de svigtede og udsatte børn og unge.
Fyraftensmødet er planlagt af styregruppen bag Beboerforum, som er et netværk etableret af Det Boligsociale Fællessekretariat – www.bydele.dk.
Du kan tilmelde dig ved Trine Schmidt Nielsen på e-post: trine@fs-bydele.dk eller tlf.: 87 34 00 02 senest den 14. juni.
Der vil være mulighed for at købe kaffe og vand.
Det er gratis at deltage.
Fyraftensmødet er støttet af Bikubenfonden.