Forskere i Columbus’ fodspor

Opdagelsen af exoplaneter afslører en helt ny verden

af Jens Skriver – illustration af Jesper Ankjær

Opdagelsen af exoplaneter, som en stor del af den astronomiske forskning for tiden er fokuseret på, er lige så epokegørende som Columbus’ opdagelse af Amerika, eller da det lykkedes Magellan og hans folk at sejle rundt om Jorden.

En ny verden

Det har vist sig, at mange andre stjerner end Solen har planeter i kredsløb om sig. Nu nærmer antallet af registrerede såkaldte exoplaneter sig 700, og flere af dem er kun nogle få gange tungere end Jord­en. De nyopdagede exoplaneter afslører en overraskende mangfoldighed og helt nye verdener.

Således viser det sig, at en dobbeltstjerne har en planet. Det drejer sig om en dobbeltstjerne, hvis to stjerner er mindre end Solen, og som befinder sig omkring 200 lysår borte. Planeten er en gasplanet nogenlunde på størrelse med Saturn.

Forskningsmetoder

Jagten foregår især fra rumteleskoper og det europæiske observatorium i Chile, hvor det er muligt at opdage soles rokkebevægelser. Bevægelser som skyldes, at planeter trækker i dem. Rumteleskoper registrerer lyset fra stjerner. Ændringer i lysstyrken skyldes ofte, at en planet bevæger sig forbi stjernen.

Planetsystemers dannelse

Jagten på exoplaneter hænger sammen med eftersøgningen af flydende vand og dermed mulighederne for liv. Det europæiske Herschel-rumteleskop, har undersøgt en nydannet stjerne med en alder på ca. 5-10 millioner år. Den ligger 176 lysår borte.

Stjernen er omgivet af en skive af gas og støv, hvor planeter måske kan blive født. Rumteleskopet har afsløret, at der kommer vanddamp fra is som sidder på støvkorn i skiven. Måske kan dette vand havne på planeter. Det er i hvert fald den måde, det antages, at Solens planetsystem med Jorden er dannet.

Læs også

Himlens klareste stjerner
Stjerner i Orion Hvis vejret tillader det, er det stadig muligt at se vinterhimlens mest karakteristiske stjernebillede Orion på himlen i syd. Alle har også, uden at være klar over det, set dens bælte. Stjernebilledet rummer flere lysstærke stjerner. Kæmpens højre skulder udgøres af Betelgeuse, som befinder sig 640 lysår borte og er en rød kæmpe, altså en stjerne som er ved at være udbrændt. Den har en diameter2012-03-03

Måske findes der flere jorde i universet
I skrivende stund (12. januar) offentliggør bl.a. forskere fra Niels Bohr-instituttet en statistisk beregning, der skulle vise, at der i Mælkevejen findes 10 milliarder planeter, som teoretisk set kan huse liv ligesom Jorden. Normalt identificeres planeter ved at iagttage stjernernes rokkebevægelser, men på den måde er det især store gasplaneter, man får øje på. Her er brugt den såkaldte mikrolinsemetode, hvor to stjerner, som passerer forbi hinanden, observeres fra2012-01-28

De anonyme fisk
Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger2011-01-24

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-10 December